61
Personer. Enhver kan af det Foregaaende let slutte, at jeg
forestillede den stumme Person der iblant. Himmel! hvilke
Ting fik jeg ikke at høre! J eg har tilførn troet, at disse Herrer va¬
re Menniske=Hadere og Fiender af det andet Kiøn; men ach!
hvor har jeg skammelig bedraget mig. De talede om Skiøn¬
heder lige saa got som Krigs=Manden, ja endda bedre, siden
de gjorde Sammenligninger med Sapho, Cleopatra, Hele¬
na, Faustina og andre af det Slags vildfarende Prindsesser.
Endelig fik de fat paa en stor Mathematicus i vor Tids Alder.
Her havde de en hiertelig Medlidenhed med hans Latin, og
frembragte meget lystige Rallerier derover, hvilket jeg sluttede
mig til af deres Latter; thi hvad mig angaaer, da kan jeg
sværge paa, at jeg ikke forstod det.
Heraf uddrager jeg nu den Følge, at en naturlig god For¬
stand, som hverken er besværet med de Lærdes Dunkelhed, el¬
ler med en Pedants opblæste Sind, er først og fornemmelig
skikket til at være vittig. Jeg forstaaer derved en Mand, som
har faaet en god Opdragelse og en Jndsigt udi Videnskaberne;
saadan en Mand som har læst en Hoben, og har derhos en
lykkelig Hukommelse, og som, dette maa jeg endnu legge til,
har seet sig om i Verden. Denne Mand kan være vittig, for¬
di han indseer meer end den Lærde, og veed meere end Pedan¬
ten. Han sammenføyer en behagelig Munterhed med en fuld¬
kommen Grundighed i alle hans Domme. Enten man vil be¬
gynde at tale om Handeler og Tildragelser, Fabler, Verdslig
Viisdom, eller hvorom man vil, saa finder man ham ligesom
alle vegne hiemme.
Hans Hukommelse stiller ham alting for Øyen, hvad han
tilforn har læst. Den Styrke han besidder til at dømme om
Ting, giør, at han til rette Tid og paa behørig Maade kom¬
mer frem med sligt. Hans Munterhed giør, at han foredra¬
