69
bedraget. Den Skraalen i Fortalerne giør ikke andet end en
slet Virkning hos alle Folk af nogen Eftertanke.
Min Hr. Magister! Tillad mig at spørge! Hvor stor Høy¬
agtelse bør man bære for en god Opera?
Min hierte Jomfrue, i hvor meget man end har stridet
imod Opera for længe siden, saa har de dog alligevel altid fun¬
det Biefald. Endogsaa for kort Tid siden ere i Kiøbenhavn
og Berlin oprettede nye Syngepladse. Jeg er en stor Velyn¬
der af Opera, efterdi et fuldkomment Orchester, og de udvalg¬
teste Stemmer fornøye Øret, og opmuntre Passionerne. En
med Pragt og Forandringer udpyntet Skueplads fornøyer Sy¬
net, og holder Opmærksomheden ved lige. En Opera er der¬
for ypperlig naar den rører, og af denne Rørelse kan man døm
me om den er god. Men, hvilke Bekostninger! Musik, Vers,
Baletter, Maskiner, Klædninger, Udstaferinger, saa mange
adskillige Arbeyds=Folk! At sætte saadan et Verk sammen, er
en vanskelig Sag, at bringe til Fuldkommenhed. For Tids¬
fordriv bliver ogsaa Operetter, Pastoreller og Jntermezzer, el¬
ler Mellemspil opførte paa Sang, hvorudi vi undertiden lige¬
ledes forlystes ved theatralske Forandringer og Udstaferinger,
undertiden og med Maskiner, Guders Aabenbarelse og deslige.
Man vil vel sige: om Opera kan være Forestillinger paa det
Menneskelige Livs Handeler, om samme lader sig efterabe ved
Musik og Sang, man spørger: naar Folk i deres Forretnin¬
ger og Samtaler pleyede at synge? Hvor de findes i Verden,
som syngende udfører deres Stats=Sager?
Det er sandt, alt dette forretter man ikke paa Sang. Det
skeer lige saa lidet, som det skeer paa Vers. Man veed, at er
hvert Menneske kan angive en Tone og synge. Vi synge ofte
naar vi sidde i Tanker. Sterke Affecter udpresse Sukke, og
undertiden et høyt Skrig. Kierlighed og Bedrøvelse under¬
holder sig helst med Musik. Det som man synger, trænger
