70
dybere ind i Gemyttet, end det som man taler ud. En dey¬
lig Musik kildrer Ørene, og fortryller Sielen. Endogfaa de
selv, som foragte Opera, maa tilstaae, at derudi forekommer
saadanne Stæder, som ere deylige, overtydende og rørende.
Muratori siger: hver Mand veed og fornemmer det, hvad for
Bevægelser der virkes i os, naar vi paa Skuepladsen hører
stærke Kunstnere i Musiken.
A propos Hr. Magister, hvorfor bruger De ikke det Ord,
velfortiente Kunstnere i Musiken, i Stæden for stærke?
Min hierte Jomfrue! det faldt mig saa ind. Jeg vil i¬
midlertid gierne lade enhver beholde den Berømmmelse, som
ham tilkommer. Hvoraf leer De?
Gandske godt Hr. Magister! Vi vare ved Musikens Be¬
hagelighed.
Heele Verden gider gierne hørt Mustk. Mange Ting i
Naturen ere ligesom Musicalske, og lader sig ved Toner efter¬
abe. Musiken kan for sig selv allene, udtrykke adskillige Af¬
feeter paa en forstaaelig Maade. Hvad giør den ikke, naar
den er i Selskab med Skialdre=Kunsten, som giør den endnu
forstaaeligere? Skulde altsaa ikke disse to elskværdige Søstre
forbinde sig med hverandre ved Theatralske Forestillinger, hvor
man seer saa meget paa, hvad der behager Tilhørerne? Vel
findes der saadanne Folk, hvis Øren ere saa langt fra deres
Hiertee beliggende, at de allernaturligste Melodier ikke kan rø¬
re dem. Disse have intet at bestille paa Opera. Jngen Kunst
er mægtig til at bøde paa det, som synes dem at mangle i
Sandsynlighed. Andre kommer derhen med deres Regler, og
ville blot ved Talen være rørte, da de dog ere paa et Synge¬
Spil. J Steden for at føle, saa tænke de paa Reglerne, som
de just i deres Hoved holde for almindeligere end de ere. An¬
dre sige: at det ved Theatralske Forestillinger kommer ikke saa
meget an paa Fornøyelsen og Forlystelsen, men fornemmelig
