71
paa en Lærerrig Kildren. Men hvo vil forbedre det, at Ope¬
ra, Jntermezzer og deslige ikke altid ere Lære=rige? Hvorfor
giør Poeten dem ikke Lære=rige? De kan jo tillige baade lære
og forbedre, og dog fornøye Sindet.
Man siger: alt for mange Sind-billeder paa hinanden,
forhindrer Forstandens Virkninger. Man giver derhos ikkun
Agt paa Sangernes Kunst, og man er meere forgabet i Ma¬
skinernes kunstige Tilsammensætning, end de Lærdomme, som
forestilles. Man forstaaer ikke Sangerne, og maa paa een¬
gang tage baade Personen, Bogen og Musiken i Betragtning.
Men disse Critici tilstaae dog, at naar en Skialdrer udvelger
Ord, som opvække, stille og underholde en Passion, og en be¬
qvem Haand sætter Noder dertil, at sammes Forbindelse da
styrker Digterens Tanker; at dette er noget uforligneligt De
rose de characteriserede Melodier, de rose, naar Sangern
synge tydeligt, naar deres Kunst er af den rette Art og vel an¬
bragt, og bliver understyttet af en god Action, naar Opmerk¬
somheden bliver underholdet og stedse fornyet ved beqvemme
Maskiner, og ved Dandse, som passe sig godt til Materien;
paa saadan Maade er et synget Skuespil ingen blot Fornøyelse
for Ørene, og foraarsager lige saa lidet Fortrydelse, som et
der bliver talet. Den alt for store og snart lige eens Længde i
Arierne vil ikke forsvare; men jeg vil raade Gehøret til de fore¬
kommende gode Arier, siden de sætte samme meer i Forundring
end naar man læser dem. Naar man hører dem, saa faae de
først deres rette Skiønhed.
Hr. Magister! vær saa artig og siig mig, skal der altlid
være forliebte Optrin?
Uden Modsigelse, min hierte Jomfrue! efterdi Skueplad¬
sen vilde uden disse Optrin være meget tom. Men derfor kan
man just ikke beskylde Opera, at den er en Blødheds Skoele.
Skialdreren og Componisten maa ofte, imod deres Villie, ind¬
rette deres Skuespil efter Folkes Maneer, saa fremt de vil el¬
