72
lers vente udraabt det Ord: Bravo! Det er sandt, at Ope¬
ra og Jntermezzers flittige og idelige Besøgelse adspreder Ung¬
dommen meget, men man maa ikke, førend de har naaet en
vis Alder, lade dem for ofte komme derhen, meget mindre see
slette Stykker. Vel var det at ønske, at Poeter ikke altid
havde nødig at bruge forliebte Sukke, for at opfinde et godk
Stykke; Jngen Ting er elændigere paa Skuepladsen at betrag¬
te, end Slag, Beleyringer og Duelleren. Ligeledes forhol¬
der det sig med Sangen. En vred og opirret Helt lader, lige¬
som han vilde æde heele Verden; men en Trille eller en Cadentz
holder hans Grumhed tilbage. En Trille er som en Udstafe¬
ring, men den klinger desverre slet, naar den bliver anbrag
paa en urigtig Node, men endnu galnere er det, naar den er
Aarsag i, at Contra=Partens Liv bliver sparet. Sangerne
maa ikke udvælge sig det til deres Hoved=Øyemærke, at kildre
Ørene, men de maa søge, at giøre sig Mestere af deres Til¬
høreres Hierter. Men den allermindste Deel har den Styrke;
dog er det en Sag, som de i det ringeste burte lige saa godt
at forstaae, som at synge godt.
En erfaren Poet og Componist maa ogsaa forstaae Ge¬
bærde Kunsten. Men dersom han med koldt Blod dømmer
derom, og ydermeere i det Øyeblik, naar Personen skal døe,
lader ham slaae Triller, og udvælger et ubeqvemt Thema til
Arie, saa ønsker jeg heller at sove.
Nu; Hr. Magister! jeg takker Dem, for Deres gode
Underretning, og ønsker at have den Ære med første at blive
pidere underrettet af Dem i denne Videnskab.
Behager De nu, saa ville vi gaae ind til Selskabet; om¬
andskiønt at ingen af os dandser.
