77
Kronmann roeser sin Kones Ærlighed. Han seer der,
hos venlig og vellystig ud, naar han fortæller det. Jeg vil
just ikke være nogen Ægteskabs=Dievel, men jeg vil dog sige:
Det bedrøver mig. Den unge Herre, som har Gang i hans
Huus, har hidindtil været meget godt lidt. Hidindtil har
heller intet gaaet for sig; men De maa derfor ikke tænke, at
jeg vil spaae Dem noget Godt! Veed De vel, at Deres Kone
gider hørt paa hans vellystige Snak, uden at blive vred der¬
over, eller skye hans Selskab for saadant? Kronmann! nok
et Ord! Deres gode Kone vil med allerførste accordere.
Margretha er fyrretyve Aar gammel, og er endnu for¬
liebt. Jeg slaaer til Veds hvorom man vil, at hun i hendes
halvtredsindstyve Aar bliver Mage til en skinhellig Kone.
Geront bliver paa samme Tiid, og af just selvsammme
Aarsag en Bod=Prædikant. Synden har forladt ham.
Pasqvin bygger sig et nyt Huus i hans tredsindstyvende
Aar. Derudi skal han døe. Den Sætning er gandske rigtig
at gamle Folk pleye at døe. Havde han begyndt at bygge i
hans tredivte Aar, saa havde han allerede nu kundet boet der¬
udi i tredive Aar. Min Spaadom vil ufeylbarlig tresse ind.
Pantalon er halvfiersindstyve Aar gammmel. Denne
spaaer jeg, at han snart skal blive det igien, som han var i
hans tiende Aar. Det er altsaa farligt at følge hans Raad.
Tartuffe har, saa vidt man kan slutte sig til af hans
Klæder, opofret sig til det geistlige Studium; men dette, samt
Hykleriet, er ogsaa alt hvad der giver ham en Slags Ret til
denne Stand. Bønderne har uden Tvivl ey mærket ham den¬
ne Stræg af, siden de vilde antage ham. De gode Folk fare
vilde. Jeg maatte meget slet forstaae min Kunst, dersom
