79
Hippocrates er en lærd Mand. Paa min Kones Liv
beroer en for mig meget behagelig Capital. Jeg vil derfor
ikke bruge ham, siden han er for lærd. Jeg kan ikke andet
troe; thi en Læge, der bestandig læser alle Academiers Afhand¬
linger, elsker Forsøg, han giør Prøver, og disse ere farlige.
Herren af - - - har giftet sig med en af Borger¬
Standen. Hun har hverken Midler eller Opdragelse, og dog
alligevel tilbringer han sex Uger hos hende i største Fornøyel¬
se. Saa kan dog vel de Gamles Spaadomme være falske, at
ulige Ægteskabe falder ikke gierne godt ud.
De Gamle har i Almindelighed været lidt for hidsige i
deres Domme. Dog holdt, Taalmodighed! min Spaadom,
stemmer gandske vist overeens med de Gamles.
Jeg siger: Det andet Aar skal aabne Øynene paa den
gode Herre. Han vil da net op hade sin Kone lige saa meget,
som han nu elsker hende: siden jeg veed, at han af bare Kier¬
lighed har giftet sig med denne Kone.
Jeg havde vist anført det andet Dosin Spaadomme med
for mine Læsere, dersom jeg ikke i Dag var bleven forhindret
af en Mand fra Staden, som jeg skal hielpe at forfærdige en
Apotheker=Taxt, siden Medicinen paa nærværende Tiid, saa
vel som alt andet, desverre stiger og bliver dyrere.
Kunde jeg vel nægte ham denne Tieneste? Fornemmelig
saadan en Mand, som skaffer os Hielp til at leve og døe.
Han havde vel en temmelig Ansatz til at pludre; iblant andet
fortalte han, at han maatte give Doctorerne og Medicis el¬
ler Lægerne for megen Nye=Aars=Gave; Gav han kun lidet,
saa fik han ingen Recepter fra dem; hvad skulle han giøre?
