Spionen.
No. XI.
(Et Brev fra Sandsigeren.)
Jeg har i mit første Brev til Dem, som De har ladet tryk¬
ke under No. VII. giort det Løfte at meddeele Dem Nav¬
nene paa de Prænumeranter, som jeg under Haanden havde
taget paa Sandsigeren. Dette Løfte er min Pligt at holde.
Men for i Veyen maa jeg have den Ære at sige Dem, at jeg
allerede fortryder, at jeg har givet Prænumerations=Pengene
tilbage igien. Det er et rart Exempel. Og hvo veed, om der
kunde ikke med Tiden blevet got Aftræk paa Skriftet. At det
første Ark endskiønt ingen Liebhabere fandt, det var ikke meere
at forundre sig over, end at Pernilles første Forsøg paa at
behage Hendrik, slog hende feyl. Det er en slet Frier, som
lader Modet falde for første Ney. Don Pedro skulde ikke nu
have Evne til at leve, som en liden Adelsmand, dersom han
havde vildet lagt paa Hierte de første haarde Critiqver, og be¬
standige modbydelige Betænkninger over hans Arbeyde. Kan
man dog vente fleere end een af Sneese flittige Skribentere,
som holde for, at et fornuftigt Jndhold bør giøre Bogen og
Forfatteren berømmelig? Giør ikke Eventyr og Copier det sam¬
me? Jeg kiender den lykkelige Skribent, som satte sit Navn
under alt det Miskmask han skrev; men da han engang fik Aand
til at skrive noget Got, og behagelig Nyttigt, udelod han sit
Navn ved sammes Trykning. En Autor har megen Overens¬
stemmelse med en Fader. Somme bier længe førend de tænker
paa at formeere Verden, og ville først være i Stand til at giø¬
re, om det ikke var meer end eeneste Søn lykkelig; andre skyn¬
der sig jo før jo heller at avle Børn, og bryder sig ikke om en¬
ten det bliver Misfostere i Republiqven eller ey. Skabes der
nu ingen Mund, at der jo er Brød for den paa Jorden; saa
trykkes der heller ingen Bog, at der jo findes Kiøbmænd til
den iblant Mennesker. Jo værre Skarn, jo bedre Lykke, si¬
ger man for et Ordsprog om visse Folk, og dette kan med sam¬
me Ret siges om visse Bøger, det har Don Pedro lært mig.
Dersom Høflighed kan ansees for en Kurv, hvorudi man
bær Kunster og Videnskaber til Market, og Veltalenhed agtes
for en Hanke i Kurven, uden hvilken man ikke lettelig kand
løfte den op, og vise den frem; hvad maa man da holde et got
