Spionen
No. XII.
Utaknemmelighed af et Barn, er det sam¬
me, som naar min egen Mund vilde søn¬
derrive min egen Haand, som med¬
deelede den Maden.
M¬
kan skulde troe, siger en vis Autor, at Forældrenes na¬
turlige Drift skulde være en større bevægende Aarsag
til Kierlighed, end den Taknemmelighed, som bør findes hos
Børn; og Erfaring synes virkelig at stadfæste det. Vi treffe
endnu hist og her grumme Forældre, som ere ufornuftige nok
til at handle ilde imod deres Børn. Men i Steden for en
u-artig Fader, i Steden for en daarlig Moder, kan man al¬
tid finde tusinde utaknemmelige Børn, som træde alle natur¬
lige Pligter under deres Fødder, og foragte de helligste Love.
Det menneskelige Gemyt er over Hovedet meere empfindtlig
ved det Onde end ved det Gode, og af denne Aarsag seer man
langt fleere Mennesker, som hævne sig, end som ere taknem¬
melige.
Hvor bedrøvelig er ikke den Betragtning, at de beviiste
Velgierninger, som udgiøre saa stor en Deel af de Stormo¬
diges Lyksalighed, ofte virker Had i Stæden for Kierlighed,
og til Veye bringer os før Foragt, end Erkiendtlighed? Hvor
meget foragteligere maae altsaa et Barn forekomme os, som
belønner sine Forældres allerømmeste Kierlighed, og de aller¬
største Velgierninger med Foragt og Utaknemmelighed paa en
skammelig Maade.
Lader os føre vore Børn tilbage til deres Fødsel!
Lader os vise dem, hvor ømt de ere blevne elskede af deres For¬
