91
Mennesket finder altid Behag udi, at blive erindret om
sine Pligter ved Exempler; Han vil ikke overtales dertil ved
Straffe=Prædikener. Jeg vil altsaa denne gang vende den
gode Side ud, af det menneskelige Hiertes Handeler, og,
for at fornøye mig selv, erindre mig to Sønner, for hvis J¬
hukommelse jeg altid vil have den største Ærbødighed. Man
skulde vente, at saadanne lydige Sønner vare ellerførst at
finde iblant Folk af Stand, som aldrig har havt Mangel paa
Opdragelse og Anførsel; men jeg frygter ved nøyere Undersøg¬
ning, at finde det, som er tvert imod.
Dog maae jeg lade en ung Herre af fornemme Stand,
som jeg har den Ære at være bekiendt med, vederfares Ret.
Han var sine Forældre lydig, og hans Hierte var fuldt af
Kiærlighed til dem. Han fældede de bitterste Taare, da han
maatte ved Døden see sig sin Fader berøvet, omendskiønt Fa¬
deren efterlod ham 3000 Rixdalers Aarlig Jndkomst. Et
rart Exempel paa Børns Kiærlighed!
Men skulde vi betragte de needrige Slags Mennesker,
saa skulde vi hist og her finde Exempler, som end ogsaa kunde
beskiemme adskillige Folk af stor Stand og Opdragelse. For
at beviise dette, vil jeg ikkun fortælle en Handel, som for¬
gangen Sommer kom mig for Øren, da jeg reyste udeulands.
Da jeg reyste over Fieldene, og maatte blive om Nat¬
ten i en Bonde=Bye, saa gik jeg samme Eftermiddag omkring
i Byen at spadsere. Da jeg kom ned imod Kirken, havde
jeg den Fornøyelse, at see en anseelig Liig=Begiængelse; men
jeg blev forbavset, da jeg hørte, at der ikkun var en Møller
der fra Byen, som blev begravet.
Han blev baaren til Jorden af de anseeligste og fornem¬
ste Byens Jndvaanere. De øvrige fulgte bag efter Liiget, og
