94
Vor Fader Jørgen Walther havde ikke saa snart faaet
dette at høre, førend han strax solgte sin liden Armod, hans
Heste, Kor og alt hvad han eyede, betalte Pengene for hans
Fader, og satte ham i hans Næring igien. Derpaa blev han
tvungen til paa nye, at træde i Tieneste; Han giorde det med
Fornøyelse, og bragte atter 6 Aar til derudi.
J denne Tienneste samlede han sig atter noget, og der¬
paa trædde han til sin Fæste=Gaard igien. Han arbeydede og
sparede ligesom tilforn, og blev lige saa lykkelig som forhen.
Jmidlertid var hans Moder død, og Faderen blev gam¬
mel, og kunde ikke hielpe sig selv. Sønnen tog ham til sig,
og leyede en Pige, som havde intet andet at bestille, end pas¬
se hans gamle Fader op. Inden faa Aar blev han rigere end
han havde været, førend han var saa ædelmodig, at sælge alt
det han eyede, for at udløse sin gamle Fader med.
Faderen døde; Sønnen sørgede for ham i heele 2 Aar,
og hans Døds Dag helligholdt han, saa længe han levede,
med Faste og Bøn, efterdi, som han sagde, at hans Bøn¬
ne=Støtte var faldet, hvilken han havde at takke for ald hans
lykkelige Fremgang i alle hans Foretagender. Han kiøbte
derpaa Møllen her i Byen, og giftede sig med en fattig, men
dydig Pige. Med denne Kone levede han i det fornøyeligste
Ægteskab, og hun er først for nogle Aar siden død, til de Fat¬
tiges største Bedrøvelse.
Jeg troer gandske vist, at han har gjort vor Bye meere
Gavn, end alle Kniplings=Kræmmerne, som ved deres Kram
skille mangen Riig og Fattig af med alt hvad de eye. Han
var en Mand, som havde et meget godt Hierte, og forstoed
Huusholdningen bedre, end nogen i den heele Egn; thi alle
betiente sig af hans Raad.
