93
Han raadede fornemmelig til aldrig at borge noget; thi
paa denne Maade, sagde han, skulle J aldrig komme til at
ødelegge meere, end J bør, og jeg veed gandske vist, at Fa¬
der Walther aldrig borgede noget, saa længe han levede.
Han var altid glad og munter, og saa omhyggelig, om
og god imod de Fattige, at de heele Veyen igiennem kaldede
ham Fader; og det vil vare mange Aar til, førend de faaer
saadan en Velgiørere igien.
Hvert Barn sørger for ham, og vi har i Dag allesam¬
men udgydet mange Taare ved hans Grav. Han blev ogsaa
for sin Dyd overmaade velsignet af Gud; thi jo meer han gav
bort, jo rigere blev han, og han har ogsaa efter hans Død
efterladt os Tegn og Beviis paa hans gode Hiertelav; Thi
han har udsat en Capital, hvoraf Renterne ere bestemte til
10 fattige Børn, paa det at de kan blive vel underviiste i de¬
res Christendom, samt i at skrive og regne.
Min Vært sluttede denne Fortælling med Graad, og da
jeg var temmelig træt, lagde jeg mig til Rolighed; men jeg
kunde dog ikke uden den yderligste Fornøyelse tænke paa den
sønlige Pligts i Agt Tagelse, som denne ringe Mand havde
havt for Øyen.
Jeg tvivler meget paa, at man iblant Folk af Stand og
Opdragelse, skal kunde opviise mig et hærligere Exempel paa
Børn, som med deres Godses og Eiendoms Forliis skulle vil¬
de hielpe deres Forældre.
Den heele Fortælling er en sandfærdig Tildragelse, og
omendskiønt den ikkun er fra en Landsbye, saa har den dog
fundet særdeles Biefald hos mig, og overmaade fornøyet mig.
Den er et deyligt Exempel paa den Kierlighed, som Børn bør
