106
bruge mange Urter paa deres Mad. Krebs, Æg, Asparges,
Schampignons, Østers og deslige faaer de unge Folk aldrig
Lov at spise; men derimod faaer de megen Meel=Mad, Oxe¬
Kiød=Suppe og god Fisk. De ugifte Fruentimmer spiise ikke
meget Salt. De blive, ligesom Ægypterne fra Ungdommen
af, opvante til, ikkun lidet at salte deres Mad, for ikke at
bringe Blodet i alt for hidsig Bevægelse. Hænder det sig, som
er meget rart hos os, at et ugift Fruentimmer bliver i Lyste,
og vovede sig med en ung Mands=Person, saa maa begge disse
to Forliebte ægte hinanden, paa det ikke en anden skal blive
bedraget med denne Brud. Mands=Personen maa giøre Vagt
paa Magazinet i 14 Dage, fordi han har hemmelig overtalt
en Jomfrue. Men dersom han har forlangt hende af Foræl¬
drene, og de har ikke vildet tilstæde dette Ægteskab, saa lider
hanlingen Straf. Den som hemmelig har forlovet sig, maa
staae 14 Dage Skildvagt paa Magazinet. Han faaer en Blom¬
ster=Krands paa Hovedet, for at skilles fra andre Misgier.
nings=Mænd. Den Overtroe, i Henseende til u-ægte Børn,
falder aldeles bort hos os; men den Sætning at et Land og en
Stad maa være Folkeerig, den bliver fornuftig antagen. En¬
ke=Mænd og Enker kan gifte sig igien; men Enker, som ere 50
Aar gamle, er det forbudet. Er en Enkefattig, eller kan ikke
ernære sig med sine Børn, saa kan hun tiene som Huusholder¬
ske hos en Enkemand. Skibsfolk og Søefarende ere meest u¬
gifte. Giftermaal er dem først tilladt, naar de har forhver¬
vet sig noget, eller naar de vil ægte een, som har overlevet de
farligste Aar. Mandskabet, som staaer i Fyrstens Krigstiene¬
ste, maa have Tilladelse af Fyrsten selv, førend de maa gifte
sig. Vore Borgere, som enten ingen Børn har, eller ikkun
eet, betale ugentlig en vis Penge, som siden bliver deelt imel¬
lem dem, der har over 4 Børn. Over disse Afgifter ere vel
nogle gange opkomne Stridigheder; men vor Foget, som er en
taalmodig og fornuftig Mand, har altid meget klogelig bilagt
