107
samme igien. Det er ogsaa billigt! Maa ikke Borgerne i an¬
dre Stæder ligeledes ernære andres Børn? og ere endda glade
oven i Kiøbet, naar Børnene arte sig vel. De som forøde de¬
res Hiemgivt eller Arvegods, blive aldeeles forviiste fra Sta¬
den, og taales ikke engang i Magazinet.
Fruentimmerne, i sær de Gifte, besøge ikkun hinanden
om Søndagen; de holde det for en Skam, at gaae ud andre
Dage. Man skulde sige: De Efterladne, de Dovne, de Slad¬
deragtige forsømme deres Huusholdning, og forføre endogsaa
andre til samme Forsømmelse. Saadan en kommer derved i et
slemt Rygte, og bliver ikke gift igien, naar Manden døer, med
mindre at hun fløtter uden for Staden, og gifter sig med en
af Fyrstens Soldater, eller tager en Nar af Magazinet, som
da strax bliver udladt af Fængselet, og Staden har derved den
Fordeel, at den bliver skildt ved et Par unyttige Mennesker.
Men de Koner, som have været frugtsommelige i 6 Maaneder,
ere undtagne fra denne Lov. Disse kan besøge en anden frugt¬
sommelig Kone. De tør endogsaa, uden at komme i Ord der¬
for, besøge min Kone. (Min Herre! de veed maaskee ikke
at min Kone er Eedsvoren Jordemoder.) Jeg vil ikke
rose min Kone; men jeg forsikrer dem, at hun, uden at svær¬
ge derpaa, er god og flink. Hun har (Klokkeren slog Øynene
op til Himmelen; han vendte dem strax derpaa andægtig til
Jorden, lige saaledes som andre Klokkere, der har forpagtet
Andagten, og vise Uskyldigheden selv for heele Menigheden
med Hovedet i deres hvide Parykker, ved det eneste Ord Ja;
han tællede paa Fingrene af den venstre Haand.) Min Kone
har pro primo Theorie, pro secundo Praxin, og pro tertio en
Samvittighed, der alle Dage er lige saa god, som de Jsrae¬
litiske Jordemødres var. Denne min Kone har et meget got
Levebrød. Foruden disse Jndkomster maatte jeg indskrænke min
Huusholdning meget knappere, omendskiønt jeg har meget at
bestille, og en heel Hob Forretninger. Vel sandt, at det er saa¬
