115
res Lykke eller Ulykke derved. Mange skulde have conserveret
deres Berømmelse efter Døden, og mange skulde have mistet
den, dersom der intet Papier var.
Jeg kunde fra dette Bierg see den Bye, hvorudi Herr
Matthias er Præst. Jeg kiender denne brave Mand. Han
er meget flittig i sine Formaninger til Bønderne; men Bøn¬
derne ere nogle haardnakkede Dievle. Hr. Matthias har
fortalt mig, at han ikke bedre kan forskrække dem end med en
Formørkelse i Solen eller Maanen. Hr. Matthias er en
meget stræng Mand, han vil, at Bønderne skal endnu være
lige faa eenfoldige, som Hyrderne vare i forrige Tider hos Poe¬
terne. Men jeg vilde just giøre det som var tvert imod, og
med ald Alvorlighed søge, at giøre fornuftige Folk af Bønder¬
ne. Saa snart de da vare blevne vittige, saa skulle de skam¬
me sig ved deres Haardnakkenhed, og jeg skulde faae mindre
Arbeyde i mit Kald; med mindre det skulde bestaae derudi, at
jeg maatte udarbeyde mine Taler bedre, som jeg skulle holde
til Meenigheden; men derved vilde jeg vise, at befalingen
ligeledes angik mig, som hedder; J dit Ansigtes Sveed &c.
Er Adam ikke lige saa vel Bøndernes, som andres Stamme¬
Fader? Enhver af hans Efterkommere maa arbeyde, saa næ.
som de, der aarlig kunde ind=cassere saa mange gange 4 til 5.
6, 8, 10, 20, 30 pro Cento til Rente=Penge, at de kunde
leve overmaade magelig deraf. Man fortæller, at Brygger¬
ne i Lybek ere exciperede fra denne Forbandelse, siden de heele
Aaret igiennem ikke bestille andet, end spekke sig selv, kiem¬
me sit Haar ud engang om Dagen, og barbere sig selv to gan¬
ge om Ugen. Hvo vil vel lade Barberere og Haar-Skiærere
faae fat paa sit Viisdoms-fulde Hoved?
Da jeg endnu tænkte paa Dovenskab, saae jeg atter igien¬
nem Perspectivet, og blev vaer nogle velklædte Mands=Per¬
soner og Fruentimmer, som gik Par og Par til Kirken. For¬
an gik en Mand, som som forekom mig, ligesom han var stuk¬
