117
saa got som han kunde; men jeg tænkte; dette er en af de gode
Koner, som true, at myrde deres Mand, naar han bringer
en Giest hiem med sig, som skal spiise med. Han bad mig;
at saa fremt jeg havde Appetit til at spiise, saa vilde jeg be¬
hage at sætte mig til Bordet. Foruden Krebsene, stod der
desuden et Fad med støre Asparges. O, hvor gierne havde
jeg spiist nogle Stykker deraf, men, hvo tør vove sligt, hvor
en misundelig Kone med forbittret Ansigt springer op fra Bor¬
det, og løber ud i Kiøkkenet, og prygler Pigerne, fordi hen¬
des Mand nøder en Giest til at spiise. Der reyste sig i sam¬
mo Øyeblik saadant Klammerie imellem Madmoderen og Piger¬
ne i Kiøkkenet, at jeg skammede mig ved at være et Vidne til
disse Skields-Ord. Manden, som saa vidt jeg sluttede, var
vant til saadaut, var meget taalmodig derved. Han satte sig
ned ved Bordet, og spiiste en god Deel Krebs og Asparges med
meget fornuftig Koldsindighed. Men jeg spiiste slet intet, om¬
endskiønt han havde lagt for mig; derimod drak jeg got Glas
Viin. Jeg fortalte ham, at jeg havde et Recommendations¬
Brev til ham. Han bad mig, at jeg vilde læse Brevet op for
ham, efterdi han næsten havde forglemt at læse andre Folkes
Hænder. (Jeg tænkte, den gode Mand kan bedre æde, end
læse) jeg læste Brevet saaledes for ham:
Høystærede Hr. Collega!
3Bevært denne Ven i dit Huus! Beviis ham ald den God¬
hed og Tieneste, som jeg vilde bevise dig, i fald jeg havde
den Ære, at see dig hos mig.
Dette havde denHr Collega ikke fornøden at bede mig
om; mit Huus staaer aabent for enhver ærlig Mand.
Det er en Mand, som reyfer omkring, for at besee Ver¬
den. -
Jeg kan vel tænke, at han ikke er Spionen.
Jeg og min Kone befinde os friske og vel. -
