118
Men J nender ikke at æde Eder mætte. De Narre
holde god Diæt, som de kalde det.
og leve fornøyede. --
Latterligt! en eneste Ret, og i det høyeste to. Jeg
har engang været 8te Dage hos dem, men jeg var
færdig at sulte ihiel.
1. Jeg har meget at bestille, det veed du; i sær om Søndagen.
Hvorfor skraaler den dumme Karl saa høyt? Hvor¬
for har han vant Menigheden dertil? Førend jeg fik
Tienesten skraalede jeg ogsaa ligeledes; men saasnart
jeg havde faaet den, saa lod jeg dem skraale, som
havde Lyst til at skraale. Saaledes giøre alle de,
som har Betieninger.
5 Ved Begravelser er der i disse Tider ikkun lidet at fortiene.
Jeg skulde ikkun laane Eder vores Doctor i fire U¬
ger; men jeg kan ikke undvære ham.
Jeg har slaaet efter i Kirke=Bogen, og finder ikke noget Aar
saa magert, i Henseende til Børne=Daab, som dette.
Saa længe J tilbeder Kydskhed, som Eders Gud¬
inde, saa kan det ikke andet være. J Wurmstadt
gaaer det bedre. Der hielper den ene paa den an¬
den. Velsignelse af Børn!
Faa Bryllupper. Vore Borgere ere meget betænksomme i
at indlade sig i Ægteskab. --
Og de bliver dog bedragne. her gifter pi os lige¬
som Muldvarpene, immer blindt vek, og leer ad
Bedrageriet; thi vi ere Mennesker.
Enighed er her iblant os. -
Desto verre! naar man ingen Forandring har, saa
bliver man endogsaa kied af de beste Sager.
Vi vide af intet Bedragerie at sige. --
Saa komme J ogsaa til at leve og doe som Staa¬
dere.
