J3
Jeg spurgte: hvad hedder denne Gade?
Casitorius svarede; vi kalde den: den Galante. J
disse prægtige Huuse boer de, som ikke længere end et Fier¬
ding Aar har Credit i Staden, men maae strax erlægge Be¬
taling imod Vahrenes Annammelse udenlands. Her boer
mange, som holde unyttige Hæste og Vogne, og som deres
egen Samvittighed overbeviiser, at de ere ikke det allerringe¬
ste fornemmere end andre, men forestille sig til Parade af
blot Hovmod og Dovenskab, paa det at enhver skal spørge:
Hvo er den? Saasnart vi have betragtet den Agendes
Miiner og Gebærder, saa faaer vi Leylighed til at forlyste os
over denne Forvirring i Stænderne og Værdigheden. Op¬
synsmændene over Gaderne ere alt for svage til at kunde giø¬
re nogen Forandring herudi. Derøver seer jeg ofte, at rin¬
ge Folk med deres Carosser tør vel end ogsaa kiøre i Veyen
for Storcantzleren og andre. Jeg har allerede en skiøn Sam¬
ling af Vaabener, Symboler og Navne i Trek, som jeg har
faaet ved Hielp af disse Carosser, som kan hielpe os til en nyttig
Jndledning i Naturen, omendskiønt ikke i Folke-Historien,
og det langt meere end de fornemmeste Myndtsamleres Mærk¬
værdigheder i heele Europa. Skulde i Fremtiden de gamle
Tider komme op igieu, faa er jeg vis paa at disse borgerlige
Heldte lode sig indskrive med, til de Romanske Tourneringer,
hvilke man da lettelig kunde kiende paa deres Heste, Rustnin¬
ger, og Sindbilleder,
Hvem boer i dette smukke Huus?
Min Herre! det tilhører et ungt Menneske, som vi
kalder Petit=Maitren. Det er ham som opfinder de nye
Moder her i Staden. Han har den Jndbildning, at han
har de vakkreste Kuær i det heele Kongerige; hvor over han
bær ogsaa et grønt Baand om dem. Men han har til sin
største Fortrydelse ikke længe beholdt denne Mode for sig selv
allene, hvorøver han ogsaa allerede har to gange været u¬
de for Haanden.
I denne Tværgade boer Poeterne, Musicanterne og
Malerne. De har allesammen Arbeyde fuldt op. Den ga
lante Gade ernærer dem alle. Dog maae jeg sige dette til
