125
magre ud. Endeel af dem har neppe saa meget Kiød i An¬
sigtet, at de kan skiule deres Tænder dermed. Han har un¬
dersøgt deres Levemaade. Han saae: at enhver Karl fik ik¬
kun en Sild, og meget tyndt varmt Øll til Frokost. Om
Middagen fik de Grød med suur Melk til, eller naar det
kom høyt, slet kogte Exter, med lidet Flesk til, hvor efter de
havde en ulidelig Tørst ved deres Arbeyde. Saadan en Bon¬
de faaer ikke andet end elændigt tyndt Øll, som knap er halv
kogt, at drikke, hvoraf Tarmene bliver tykkere end Kinder¬
ne. Om Aftenen faaer han Grød og suur Melk igien. For¬
medelst denne slette Kost, som foraarsager Urolighed i Ma¬
ven, drikker Bonden Brændeviin, og venner sig saaledes til
denne Drik, at hans Hoved derover bliver svagt, og hans
faae Skillinger formindskes. Da nu den Reisende havde
seet i andre Lande, at Bønderne som havde mindre Jord,
end disse, fik dog bedre og kraftigere Føde til deres Underhold¬
ning. Der har de fattigste Bønder enten Havger, eller et
lidet Stykke Jord, hvorudi de plante Hyldkaal, Bønner,
Hirser, Petersille, Roer, Gulerødder, Jordæble, Ærter,
Kyrrild og deslige Hauge=Urter, hvor af de levede meget got
heele Høsten og Vinteren igiennem; i sær, da de her foruden
har en Mængde tørrede Æbler, Pærer, Kirsebær og Blom¬
mer. Da nu vor Øvrighed vil vide, om Bønderne blive sy¬
ge og døe af saadanne Retter her i Landet, eller om deres
Ladhed er Skyld i, at de ikke vil plante sligt, saa er der af hver
Provintz taget en Bonde, og sat ind her i Arresthuuset. Det
første Forsøg skeede med Gulerødder og Flesk. Denne Ret
fik de om Mandagen, efterat de Søndagen tilforn havde
slet intet faaet. Nu ville vi høre, om de leve endnu; i Dag
er det allerede Onsdag.
Vi kom ind i Arresthuset, og spurgte Arrestforvareren
om Bønderne vare døde? Han loe og sagde: de har ædt,
som graadige Ulve; og i Gaar den heele Dag giorde de ikke
