128
En Naturkyndiges sidste Villie.
Efterat jeg Søren Qvægsølv, i Henseende til Sielen et
meget vittig og frisk, men i Henseende til Legemet er en me¬
get svag Mand, og med ald min Flid ikke har kundet komme
efter, hvilken Dag jeg skal døe, altsaa har jeg udkastet dette
Testamente, for min Efterladte Slegts Skyld, for at afvær¬
ge alt Klammerie, samt underskrevet samme og ved Vidner
ladet det stadfæste. Formaner derfor min Kone, Børn,
Svoger og Følgende, at de giemme og forvare disse efter
min Død arvede Sager, som er en hellig Rigdom, saafremt
de ville unde mig roe i Graven.
Min Kone testamanterer jeg:
En Æske med Vinger af Sommerfugle af adskillige Slags.
En liden Casse fuld af adskillige Slags Muskler.
Et Fruentimmer Speleton.
En udtørret Basilisk.
Videre min Datter Ellsabeth.
To utidige Fødseler, som ere giemte i Spiritus.
To Crocodil Æg.
En Colibri Rede, dersom hun gifter sig med sin Moders Tilla¬
delse.
Videre min Datter Sybille.
En Samling af sidste Aars Græshopper.
En Oldenborre som har Horn.
En stor Tand af en Ægyptisk Konge.
Min Søn Johan testamenterer jeg alle mine Blom¬
ster, Planeter, Mineralier, Mands=Lemmet af en Hvalfisk;
alle øvrige Muskler, Steene, Oldenborrer, lodne Orme,
andre Orme, og alle friske og tørrede forundringsværdige Dyr.
Denne min Søn Johan skal og i Følge af dette Testament,
udlevere alting selv, paa det at intet skal forkommes af disse
Raritæter, og igienkalder jeg hermed alle mine forrige giorde
te Testamenter.
den 1 August. 1758.
Høren Qvægsolv. f
P. §. Jeg veed, at de ikke vil troe, hvad de skriver fra
Hamburg i Aviserne; Men Nils Nilsen fra Sandbier¬
get sagde forgangen Uge: Svoger Mads! Jeg troer
altsammen, det ene for Løgn og det andet for Sandhed.
