Spionen.
No. XVII.
J
Arrestforvarerens Stue, sad et meget velskabt Fruentim¬
mer og syede. Hverken Cantorius eller jeg spurgte,
om hun var ogsaa i Arrest. Men da Arrestforvareren havde
læst Naturkyndigerens Testament for os, og vi vare komne
ud af Stuen igien, saa sagde Arrestforvareren til os: Dette
Fruentimmer hedder Climene, og bliver forvaret her af den
Aarsag, fordi hun for nogen Tiid siden har vildet tage Livet
af sig selv. Øvrigheden har ladet føre hende herhid, og hun
forlanger ogsaa selv, at hun maae sidde i Skiul for Verden.
Jeg vil kortelig fortælle dem dette Fruentimmers Levnets Løb.
En temmelig bemidlet Mand havde to Sønner og en Datter.
En meget god Ven af denne Mand, som boede i Frankerig,
havde en besynderlig Kierlighed til den yngste Søn, ag beslut¬
tede at tage ham til sig, og med hans Forældres Villie opdra¬
ge ham hos sig. Polidor, saaledes hedde Drengen, var om¬
trent 14 Aar gammel, da han kom til Frankerig. Han gior¬
de stor Fremgang i alle Slags artige Videnskaber, i den Tid
han opholdt sig i Frankerig, som varede næsten 8te Aar. Hans
naturlige Munterhed og ypperlige Vid, forskaffede ham den
Berømmelse, at han var en artig ung Person, og tilveye¬
bragte ham alle hans Bekiendtes Kierlighed. Han kom ende¬
lig tilbage fra Frankerig, og blev af hans Familie imodtagen
med stor Fornøyelse.
Jmidlertid han var borte, havde hans Søster trædet
hendes Families Ære under Fødderne, og derved mistet hen¬
des Forældres og alle Slægtinges Kierlighed og Høyagtelse.
Hun havde formedelst hendes Ungdom, Uerfarenhed og For¬
fængelighed, for nøye efterkommet og givet Agt paa et neder¬
drægtigt Menneskes Hyklerier og bedragelige Tillokkelser.
Denne skildte hende af med hendes Uskybighed, under Fore¬
