133
drene; andre vilde sige: at de vilde opføde deres Døttre i
Eenlighed; de vilde snakke om, at indsperre dem; de vilde
giøre dem bange med at true dem at giøre dem arveløse, sæt¬
te dem i Tugthuuset, og andre Straffe. Men jeg vil sige
Forældre det i to Regler: Grunden til den gode Opdragelse
er Gudsfrygt; saasnart denne fattes, ligger den heele Byg¬
ning. Ligesom et Huus, som er bygget op af Kort, som ved
den ringeste Bevægelse falder sammen. En Pige uden sand
Gudsfrygt, er lige saa mange Udskeyelser underkastet, som
den her forvarede ulyksalige Arrestantinde. Skeer det ikke,
saa har det visselig ikke manglet hende paa god Villie, men
ikkun paa Leylighed. Den anden Regel, som man maatte
iagttage ved en Datters Opdragelse, skulde være, at man
næsten aldrig lod ihende læse i vittige Bøger. Skulde hun
endelig for Verdens Skyld nødes til at læse nogle, for ikke
at sidde gandske stum, naar hendes Søster skierhede, saa
vilde jeg, at det først skulde tillades hende saa sildigt, som
mueligt kunde være. Mangen grundærlig Pige har sat min¬
dre Priis paa hendes Uskyldighed, efterat hun har læst en
hæftig forlibt Ode, end hun giorde tilforn. Vore poetiske
Grillænfængere maae ogsaae sige om vittige Piger hvad de vil,
saa paastaaer jeg dog, at der gaaer noget for sig i de unge Pi¬
gers Hiernes Phantasie, naar de læse saadant Tøy. Vore
Pokter gjorde bedre, i sær de som qvæde om Kierlighed, ifald
de ikke efterlode sig noget Beviis i Verden paa deres Vid; og
deres Forfædre havde aldeeles ingen Feyl begaaet, om de end
slet intet havde skrevet. Skulde vel Republiquen beklage de¬
res Efterladenhed? Skulde Lærdom og Videnskaber vel derø¬
ver naaet en ringere Grad? Mon vi derfor ikke kan seyle el¬
ler handle? En Kone kan være troe, og en god Husholderske,
ja hun kan have Forstand, og behøver dog ingen Vittighed
eller Vid i den Forstand som Poeterne tager den i. Man
