135
Det er ogsaa meget strængt. Hænger man saadanne
Folk her?
Ja! glat vek, sagde Arrestforvareren: naar de ikke kand
beviise, at de ved uforbigiengelige Tilfælde ere komne i denne
Ulykke. Denne Lizard havde det Forsæt, at berige sig med
andres Gods, løbe herfra, sætte sig ned paa et fremmet Sted.
og tilbringe sit Liv i ald Magelighed; men det lykkedes ikke
for ham; han blev grebet og bragt herhid til mig. Havde
man ikke faaet fat paa ham, saa havde dog hans billede her
blevet hængt i Galgen; og der havde skeet de samme Ceremo¬
nier ved saadan en malet Lizards Ophængelse, som om han
Medlidenhed med dem, som har givet andre Credit, og ved
i Natura havde blevet begravet i Luften. Men man har
deres Lettroenhed og hines forøvede Bedragerier blive satte i
Arrest. J det ringeste har jeg, som deres Commendant, me¬
gen Medlidenhed med de Personer, og jeg tager gierne imod
dem, naar de enten bringer noget med sig til mig, eller dem
bliver noget tilfendt, hvormed de kan føre en middelmaadig
Oeconomie. De fleeste har dog altid noget til beste, og de¬
res Venners Medynk forskaffer dem dog altid god Underhold¬
ning. Mange af dem bliver tykke og feede hos mig, da de
tilforn i den frie Luft vare meget tynde og magre. Den ar¬
me Dievel Lizard er bleven meget mager; jeg troer at han
maae have ærget sig over noget. Han er desuden af Natu¬
ren en Phlegmaticus, og saadanne Folk fordrager ikke megen
Ærgelse. Jeg har giort mig megen Umage, for at holde
ham i en god Lune; men paa nogle Dages Tiid har Præsten
forhindret mig derudi.
Derpaa førte Arrestforvareren os ind i et andet Fan¬
gekammer. Der sad en gammel Mand med et langt Skieg
ved Bordet, tillige med tre unge velskabte Personer, og spil¬
lede Kort. Men ved vor Ankomst lagde de Kortene fra sig.
Hvorledes gaaer det, Hr. Langskieg! sagde Arrestforvareren?
Ret got, Hr. Commendant, svarede den Storskieggede.
Vi ville ikke forstyrre Eder.
Da vi havde betragtet dette Spilleselskab, og vare kom¬
ne uden for Kammeret, sagde Arrestforvareren; Denne Mand
har nu allerede siddet her i 16 Aar. Hans Kone har ladet
ham sætte. Han havde, førend han blev gift temmelig be¬
seet Verden, og mestendeels sat sine Midler til derved. Han
kom tilbage i sit Fæderneland igien, og haabede, at han for
