140
vil jeg nævne ham ved Navn, dersom han ikke forbedrer sig,)
som af Naturen besidder et omgiengelig artigt Væsen, For¬
stand og alle skiønne Gaver, som kunde skikke sig til hans
Stand. Men i Stæden for, at han skulde bruge fornustige
Sæder, hvormed han gandske vist kunde have gjort Opsigt i
artige Selskaber, saa kommer han frem imod eget gode Natu¬
rell med lutter uanstændigt Snak; alt det, som nogen Tiid
tilforn har været got hos ham, det giver han en udkunstlet,
tvungen og heslig Gestalt, efterdi han er kun en ret Petit
Maitres Abe.
Jeg siger endnu engang, at Hr. -- -- er ingen Petit
Maitre. Den som skal høre til denne Orden, maae være
Lastefuld imod sin Villie, men ikke med Fliid og Møye. Jk¬
ke engang Heldtene i at drikke henhøre til denne Orden, om¬
endskiønt de synge derved, de maae hugge eller stikke, saa kom¬
me de dog aldrig i denne Orden: De ere ikke Petit Maitres,
omendskiønt de havde nok saa oprømte Hoveder, og omend¬
skiønt alle deres Bastards gik og tiggede.
Ligesom nu en Petit Maitre er en Mands Petson, der
misbruger sin Forstand, saa er en Sengesøster et Fruentim¬
mer som misbruger sin Skiønhed. Den fornemste iblant alle
dem, som jeg har den Ære at kiende, er ---- Hun giør
stedse noget, som anstaaer hende ilde, og hendes Skiønhed
aftager daglig. Hun har af Naturen en behagelig Stemme
og Udtale, men hun har vant sig til den allerkielenste Lespex.
Hun har skiønne Øyen, og kan gandske grandt see en Fier¬
ding Vey langt; men hun holder for, at det lader hende be¬
dre, at see paa enhver med halvtillukte Øyen. Hendes fornøye¬
ligste Selskab bestaaer af saadanne Folk, som gierne ville væ¬
re Petit Maitres, dog med de Vilkaar, at hvo som vil giø¬
re sig forelsket hos hende, maae førend han kan nyde hendes
Gunst, ikke tie stille, og naar han har faaet den, ikke tale.
