141
Cantorius sagde leende: vor Stad er meget frugtbar
paa saadanne Folk. Nu min Herre! sagde Arrestforvareren;
nu vil jeg viise dem nok en Arrestant; han har for nogle faa
Dage siden udfordret en fornuftig Mand ved et Cartell; men
Manden sendte den skriftelige Udfordring hen til Øvrigheden,
om strax derpaa sendte dette hidsige Menneske herhid til mig
i Forvaring. Har J Lyst til at see ham?
Ney!
Jeg sagde til Hr. Cantorius og Arrestforvareren: Der¬
som det stod til mig, saa skulde enhver, som ikke staaer i Krigs¬
tienneste, eller som er nødsaget til, at forsvare sit Liv eller
sin Formue imod Vold og Overmagten, men blot trekker
Kaarden for Æres, eller rettere for Jndbildnings Skyld, ved
den første Forseelse i saa Fald, ride Træhesten, ved den anden
staae, aabenbare Skrifte, og ved den tredie, dømmes til
Westindien paa hans Lives Tiid. Det er ligesaa stor Skam
for saadan en, som om han havde begaaet den nederdrægtigste
Gierning. Man læser aldrig om nogen saadan Tvekamp imel¬
lem Romerne, omendskiønt Adelen iblant dem talede meget
meere frit, end iblant os, for at blive udfordret. Det kom
ufeylbarlig deraf, at Rommerne holt for, at løst Snak og
grove Sæder ikkun beskiemmede dem, som talede og giorde
sligt; og at en Mands Ære aldeles ikke blev reddet, om han
endskiønt jagede Kaarden igiennem Livet paa den, som havde
beskjemmet ham. Tvekampene har ogsaa i mange Lande med
Tiden forandret sig, ligesom Moden paa Klæderne. Ofte slo¬
ges to Forbittrede med hinanden uden at nogen saae derpaa.
Men andre vilde for Æres Skyld, og at alting skulde gaae
efter Moden, ikke slaaes, uden i Secundanters Paasyn; en
Tiidlang var det ogsaa Mode, at Secundanterne per Compagnie
maatte slaaes med. Jeg erindrer mig endnu saadan Slags¬
maal, fra den Svenske Krig af. En Cornet havde i en vis
