144
J de fleeste deslige Tilfælde, er efter ald Formodning,
ikkun een Skyld derudi, at Sagen kommer saa vidt; aldtsaa
skulde efter mine Tanker, den Fare at døe, ikkun falde paa
den ene i Stæden for, at den dog kan falde paa dem begge,
ved denne Maade at duellere paa. Naar nu Folk ere saa me¬
get ømme over deres Ære, saa seer jeg ikke, hvi man ikke langt
heller kaster Lod om, hvo af dem der skal lade sig skyde ihiel.
Jeg har læst følgende i en Samtale, som en Du¬
ellist har holdt i de Dødes Rige:
Da jeg havde mistet mit Legeme i en Tvekamp, og an¬
kom til de Dødes Rige, sagde en til mig: Min Herre!
Saa vidt som jeg fornemmer saa kommer J igiennem de
Dræbtes Port herind, Fortæl mig dog, hvad Aarsagen
var til Eders alt for tidlige Død. Jeg svarede: Jeg har
været Secundant. Herpaa nærmede Socrates sig, om
hvem man vel kan sige, at Athenieserne dræbte ham, og
sagde: Herre, hvoraf reyste Klammeriet sig? Jeg
svarede; det veed jeg ikke. Min Herre, spurgte Socra¬
tes videre: Har J Formue? Ja, svarede jeg: Jeg har
efterladt min Eiendom i den beste Orden, og Aftenen fø¬
rend vort Slagsmaal giorde jeg mit Testament. Er det
mueligt, sagde Socrates: at et Menneske kan have saa
megen Taalmodighed, at han kan giøre og læse sit
Testamente igiennem, og ikke spørge: om han ogsaa
skal miste sit Liv. Ved disse Ord vendte den berømte
Skygge sig omkring, og en Mængde, som i deres Levende
Live havde været Narre, Petit Maitres og Snyltegieste,
omringe mine ihielstukne Contraparter, og Reyse Camerater,
og giorde allehaaude lystige Spørsmaal til dem om Qvarter
og Tertzer, og andre Kunstord i Fegtekunsten. Herover faldt
vi begge paa at betragte de sidste Øyeblik af vort Levnet og
sukkede; hvor fælt og forskrekkeligt er det, at kiende
sin Forseelse, naar det er for sildig at fortryde den!
Hr. Cantorius sagde: Hin Franske Eisenfresser havde et
temmeligt artigt Jndfald, da man begyndte at afskaffe Dueller
i Frankerig, i det han sagde: Kongen har betaget os Spil og
Comedie, nu forbyder han os ogsaa at duellere: hvormed mon han
t da vel meener, at en Adelsmand skal giøre sig en Tidsfordriv?
Lyksalige Folk, hvor Tvekamp er forbunden, og
Forbudet bliver holdet!
Derpaa takkede vi Arrestforvareren for hans Umage, og
jeg og Hr. Cantorius gik videre omkring for at besee Staden.
