148.
at jeg ikke qvæles af nogen ængstelig Nærings-Sørg. Min
Formue bliver endnu større, naar jeg betragter min Siels
hærlige Overeensstemmelse med mit Legeme. Denne Siel er
udødelig, og skal formedelst Guds udsigelige Barmhiertighed
være ævig lykkelig. Jeg skal være lykkelig i denne Verden. Jeg
skal være lykkelig i den anden Verden, hertil hører det gamle
Ordsprog: Beed og Arbeyd. Det ene lader sig ikke skille fra
det andet, dersom jeg ellers skal naae mit Øyemeed, og dette
skeer dog almindelig hos mange. Seer man ikke mange Men¬
nesker som ved en ilde forstaaet Tillid til det guddommelige
Forsyn, blot har forladet sig paa at bede, og derved bringer
baade sig og sine til Staaderstaven? Det er sandt de forsøm¬
mer ingen Prædiken og ingen Bøn, men hvorledes seer det ud i
deres Verksteder og deres Studerekamre? Disse Mennesker
fare vilde.
Det andet Slags Mennesker, som ikke kiende Bønnens
Virkning, ham ingen Overbeviisning har om det gudommelige
Forsyn forlaos sig blot paa Arbeyde. De arbeyde som Creatu¬
re der blot ere skabte til Trældom. Jngen Betragtning af de
hærligste Guds Velgierninger er mægtig at holde dem et Øye¬
blik fra deres Arbeyde. Sabathen, som HErren virkelig har
skabt til Rolighed, bliver ved Arbeyde vanhelliget af dem paa
den sletteste Maade. En Christen maae giøre begge Deele,
han maae baade Bede og Arbeyde. Tillad mig, at jeg korte¬
lig fortæller Eder hvorledes jeg forretter begge Deele. Saasnart
Morgenen erindrer mig om mit Arbeyde, befaler jeg mig ved
en kort Bøn i min Skaberes Barmhiertighed. Jeg synger
af Hiertens Grund en Lov=Psalme. Det er det eneste lidet,
som en fornuftig Skabning kan give for saa mange Velgier¬
ninger. Derpaa begiver jeg mig til mit Arbeyde. Dette
giør, at jeg om Middagen spiiser med Appetit og Fornøyelse
som jeg med Taksigelse tager imod af min Skabere og Velgiørere.
Om Eftermiddagen tager man sig, efter nogle Timers Ar¬
beyde, en sømmelig og tilladelig Fornøyelse. Aftenen kom¬
mer, og vi forføye os til Rolighed igien med Taksigelse og
Bøn. Saaledes lever jeg, og saaledes venner jeg mine Børn.
Mine Forretninger ere i 6 Dage næsten hinanden lige, und¬
tagen at den siette Aften er bestemt til en Forberedelse for den
følgende Dag. Den syvende Dag giør jeg saa hellig for mi¬
ne Børn, som det er mig mueligt, og jeg har indpræntet dem
stor Høyagtelse for denne Dag. Søndags Morgen bringer os
