149.
lige som et nyt Liv i Huuset; alting er munter og levende;
alting er fornøyet; thi dette er den Dag, som HErren gior¬
de. Hvor stor er ikke denne Tanke i mine uskyldige Børns
Hierter, som endnu ingen Forstand have paa Sabathens
Misbrug! Thi jeg forestiller dem med Fliid alle Mennesker
saaledes som de burdte at være. Mine Børn gaae altsaa med
glade Hierter til HErrens Huus og jeg giør mig ligesom en
virkelig Fortienneste af at følge dem derhen. Kan jeg vel bringe
Gud et værdigere Offer, end naar jeg fører disse Uskyldige til
ham? Vi ere altid i Kirken, naar Guds Tiennesten begynder
og synge den deylige Psalme, Alleneste Gud i Himmerig &c.
og det i fælles Andagt med andre Guds Børn. O, hvor man¬
ge gange har jeg fældet Taare, naar denne Psalme er bleven
synget. Mit Gemyt bliver derved forberedet, at jeg med
Henrykkelse kan derefter høre paa en opbyggelig Prædikers helli¬
ge Tale. Naar Guds Tiennesten er til Ende, gaaer jeg med
dobbelt Glæde hiem igien, formaner mine Børn, og efter
Maaltidet gaaer i Aftensang. Naar den er ude, saa gaaer
jeg omkring og spadserer med mine Børn, og tillader dem at
giøre sig en maadelig Bevægelse. Aftenen besluttes med Bøn.
Jeg tilbringer, som jeg har fortalt, mine Uger og Dage snart
lige eens, men jeg har allerede eengang dertil giort Indret¬
ning. Denne Liighed og Overeensstemmelse giør, at jeg er
en Christen, og vil aldeles ikke være nogen ledig Hykler.
Jeg har allerede berettet, at jeg overtaler mine Børn til at
troe, at alle Mennesker tænke saaledes. Men hvor vil de fal¬
de i Forundring, naar de i deres modne Aar faae det at see,
som er tvertimod. Min ældste Søn giorde forgangen Søn¬
dag en Anmærkning over Madame Melida og Jomfrue Ar¬
chille. Disse to sidde sammen i Kirken. De vare saldne i
Søvn under Prædiken, og i det de begge sadde og nikkede,
stødte de Hovederne saa sterk tilsammen, at Madammen tabte
en Bævernaal og Jomfruen et Blomster af deres Hovedstats.
Det er skammeligt, sagde han, at sidde og sove under Prædiken.
Jeg spurgte Ambrosius, om Sabbathen i denne Stad
ogsaa blev retskaffen helligholdet af andre?
Min Herre, svarede Ambrosius, ikkun gandske slet. Ja
dersom man Prædikede i Alleerne eller i Haugerne. Caffee
smager mange aldrig bedre end under Prædiken i en Have.
Om Søndag Morgen reyser man ud paa Landet; men jeg
troer ikke, at disse lystige Selskaber reyser derhen for at bede
