Spionen.
No. XX.
Hvorfor er man saa pyntet? sagdt Hr. Cantorius til en
Mand, som mødte os. J seer jo ud, som en Brud¬
gom. Broderede Manschietter! Si ke=Strømper; en deylig
fiin grøn Klædning; Sølvkaarde; Uhr; et smukt Rør, med
en deylig Knap paa; Sølvdaase; Sølv Skoespænder; tren¬
de Ringe, en emailleret, en lille slet, og en Signete Ring.
Vaabenet kunde jeg ikke faae at see.) hvor vil J hen? skal
J bede Faddere?
Ney! svarede Gregorius. Jeg vil hen til Postmæste¬
ren, og tage Maal af ham til et Par Støvle. Vil Hr. Tan¬
torius ikke lade forfødde sine Støvle i Aar?
Jo Monsr. Gregorius, J kan afhente dem paa Løver¬
dag. Adien Monsieur! Jeg erindrede Hr. Cantorius om,
at han havde forglemt, at kalde denne Mand Mester.
Ey, ey, da havde jeg vist kommet ret an. Ney, min
Herre, vore Haandverks Mænd skamme sig ved at kaldes
Mestere. Denne Titel klinger alt for patriotisk i deres Ø¬
ren. De vil have noget fremmet. De skulde være meget vel
tilfreds med, ifald deres Svenne og Drenge vilde kalde dem
Monsieur Mester. Nogle afrette deres Svenne og Drønge,
saaledes, at de komme i Vane med at kalde Mesteren Herre.
forrige Tider hedde det: Far, Hosbond, Mester; men nu
Monsieur, Signoer, Herre. Jeg beklager deres Stakkels
Koner, at man ikke tør kalde dem Fruer, i sær dem som ta¬
ger sig Tittel af Herre. O, hvor lyksalige vare ikke Døttre¬
ne, om man kalde dem Frøkener, naar deres Fader heder
Herre. Kunde ikke mangen borgerlig Familie dermed være
vel hiulpen?
Jeg har altid holdt for, at den Titel, Mester, var et
meget ærværdigt Ord, og jeg vilde aldrig udvælge mig et be¬
dre Navn, om jeg forstod et Haandverk. Det gaaer jo for
ligesaa meget iblant Haandverksfolk, som Magister iblant de
Lærde. Disse misunde ofte hverandre det Ærenavn Magister;
men Haandverksfolkene foragte ofte hinanden for det Navn
Mester, og kalde hverandre imellem sig selv indbyrdes: Monsr,
Blechschild, Hr. Segel, Monsr. Riemer, Hr. Hobelmann,
Monsr. Fell, Krauskopt, Monsr. Eisenarm, Hr. Backo¬
sen, Monfr. Webet, Hr. Farber &c. &c.
