156
almindelig at skaffe Vertinden i samme Huus en tem¬
melig god Nattenæring. Man har overbeviist ham om denne
Forbrydelse, og det er derfor han bliver straffet.
Jeg spurgte: bliver han nu sat fra sin Tienneste? Ney,
svarede Cantorius; Han bliver Vægter paa et Lazareth, el¬
ler et Taarn. Man skulde meene, at han paa disse Stæder,
ikke skulde kunde giøre de unge Herrer mange store Kierligheds
Tiennester.
Seer De, min Herre! sagde Cantorius: der kommer
just ligesaadan en som den forrige, der skulde sætte Fødderne
i mine Støvle. Han gaaer endogsaa med en rød Klædning.
Man skulde i Sandhed troe, at vor Stad var broelagt med
bare Sølv. Hvad skal jeg troe, at den Nar vil giøre med
den røde Klædning?
Hvo er det, spurgte jeg: det er den Hr. Sækmager.
Sækmager? sagde jeg: Sækmager? heder han da
Sækmager?
Ney! men vi kalde ham ikkun saaledes, efterdi han
giør den artige Mode paa Fruentimmer Kaaberne. De har
jo vel seet, min Herre, at vore Fruentimmer har hængendes
bag i Nakken imellem Skuldrene, en Sæk, Pung eller hvad
man skal kalde det Tingeste. Denne Sæk er syet fast til
Kaaben, ligesom Capuziner Munkenes Cabutze. Det lader
pore smukke Fruentimmer meget artie, Naar det regner el¬
ler blæser saa trekker de Sækken gesvindt over Hovedet, og det
er en stor Beskiermelse for den spæde Huud; men naar det er
varmt og smukt Veyr, saa hænger Posen tom paa Ryggen,
ligesom de vilde bede om Almisse. Mig synes, at denne Po¬
se er ikke noget nødvendigt. Naar gaar vel vore Fruentim¬
mer til Fods? men dette maa man sige til vore Fruentim¬
mers Berømmelse, at de har giort en stor Reformation, i¬
henseende til de utaalelige Fiskebeens Skiørter, og man har
det Haab, at den Mode med Posen varer dog vel ikke meget
længe. Naar de reyser paa Landet, eller ere til Seyls, saa
skal man gierne ville tillade dem at bære Posen, men ellers
aldeeles ikke. Det er en fortrædelig Omstændighed i vor Stad;
Fornemme Folk kan ikke beholde en eneste Mode for sig selv i
14 Dage, førend at de ringe Folk jo strax paa Timen skulle
efterabe den. For nogle Uger siden blev der et Barn døbt,
hvad meener de vel, min Herre? Jeg som Klokker, lukte
Vognen op for den Borgerkone, som har Barnet, og jeg
