157
kialp hende ned af Vognen.
Nu saae jeg meget got
som Klokker, at hun havde et Barn paa Armen, som var
indsvøbt i et Christentøy, men da jeg fik Konen at see paa
Ryggen, saa kom det mig for ligesom hun endda havde et
Christentøy hængendes i Nakken. Jeg var saa nysgierrig,
at jeg følte sagte derpaa; men da der ikke var noget Barn i
dette Christentøy, saa mærkede jeg paa Timen, at det var en
af de nyemodige Sække. Hvor avindsyg at Præsten var selv¬
samme Dag, saa maatte han dog lee ad denne Pose. Jeg
bad ham, at han næste Søndag vilde tale derom paa Prædi¬
kestolen efterdi jeg befrygtede, at der skulde blive dyr Tiid i¬
blant os til Straf for saadanne Tings Skyld, saa at de Rige¬
ste endog selv maatte komme til at gaae omkring med Poser
og tigge. Men Præsten svarede: Derfor faaer vi just ingen
dyr Tiid, og saadanne Narrerier hører ikke til Prædikestolen.
Saa faar man da at lade den Mand vide det, som skriver
Spionen, sagde jeg: Ja, han kand best tale derom, sva¬
rede Præsten:
Vi dreyede derpaa om i en meget breed Gade, hvor
man hængte mange Lygter op uden for et Huus, og strøede
Sand og Blomster i Døren og Gangen. Jeg svurgte Can¬
torius, hvem Brugommen var? Han svarede, Brudgommen
er en flittig Mand, for hvilken alle hans Projecter ere gaaet
over styre, saa nær som et eneste han har tilbage, hvilket
han holder meget hemmeligt. Han har ikke sagt det til no¬
get Menneske uden til den rige Enke Kone, som han nu skal
have Bryllup med. Hun er nu allerede over 53 Aar gammel.
Det vil blive et velsignet Ægteskab.
Fruentimmer Krig. For tre Uger havde Mester Pavian
Jeg maae, min Herre! dog fortælle Eder en borgerlig
Bryllup. Det er en Mand som vil giøre alting med. Han
er saa net klædt, som en Secretair. Naar han er i Sel¬
skab, taler han ikkun om Krigen, og at slutte Fred, dog til¬
staaer han hverken Frankerig eller Keyseren Fred, førend de
endnu har tabt fire Batallier. Siden faaer vi Fred, mine
Herrer i før ikke. Naar denne Mester Pavian rider ud, og
efter hans Sigelse vil giøre sig en Motion, saa bryster han
sig paa Hesten, som en Hane paa en Mødding. Kielder¬
Pigerne uden for Staden seer ham langt borte at komme ri¬
dende i fuld Gallop; de løbe imod ham med udstrakte Arme;
de holde i Stiegbøylen medens han stiger af Hesten, og ta¬
