159
Plads ved Bordet. Men denne gode Kone sad, uden at ta¬
le et Ord, stiv og fast paa hendes Stoel. Man blev tilsidst
fortrædelig over hende, alle gik fra hende, og lode hende sid¬
de, i sær da hun tilsidst aflagde hendes Møller=Eed, at hun
ikke vilde sidde her ved Bordet, hvor Skræderkonen og Sko¬
magerkonen sadde øverst, ligesom de ogsaa havde Disputeret
hende Rangen ved Vielsen.
Ha! ha! Madame! nu veed vi Aarsagen til hendes u¬
artige Opførsel! Maaskee Parykmagerkonen havde samme
Tilfælde, siden den uartige Bedemand ikke havde givet hende
hendes rette Rang. Den gode Mand er dog uskyldig i dette.
Havde han vidst, at disse to forlangte det, saa havde han gier¬
ne giort det. Han er dog ingen Hexemester, fordi han er en
Christen Handlanger ved Begravelser og Bryllupper, og kan
give sine Tanker tilkiende efter den beste Formular. Jmid¬
lertid betaler man ham ikkun for hans traurige Mines Skyld
om Formiddagen ved Begravelser, og formedelst hans skiemt¬
somme Jndfald om Eftermiddagen ved Bryllupper, og det til
megen Taksigelse, enten det saa skeer Dagen forud, eller
Dagen efter.
Vi lode altsaa den fortørnede Kone sidde. Saa villig
som den forrige var at reyse hiem, saa modtvillig var denne,
til at forlade Bryllups Selskabet. Hun sad paa sin Stoel,
da jeg havde spiist en Tallerken fuld af Hønsekiødsuppe. Jeg
tænkte som en af den Christen Kirkes Brtientere paa denne
Kone, og gik hen til hende: Den bedrøvede Kone græd, og
jeg havde af Medlidenhed hiulpet hende at græde, dersom jeg
ikke havde vidst hendes rangsyge Sygdom. Jeg bad, at hun
vilde giør os Selskab; men hun svarede mig med en Eed.
Nu, saa sid da, tænkte jeg, til du bliver gal. Jeg
gik fra hende igien, efterdi jeg ikke vilde lade de frembaarne
Karper gaae fra mig. Karper, min Herre, min Klokkerlige
Mund løber mig fuld af Vand, naar jeg hører det Ord
Karper.
Den listige dog artige Bedemand faldt paa det Jndfald
og bad mig, at jeg vilde giøre denne eenlig siddende Kone
Selskab ved det lille Bord, efterdi som han sagde, at han al¬
lerede havde anordnet, at hun skulde spiise i det Kammer,
hvor hun sad, ved et Thebord. Jeg, som Klokkere, der
skulde gaae alle andre Christne fore med et got Exempel, i at
være villig til at forlade, torde ikke afslaae ham dette. Jeg
