163
flødte ham fra sig og spurgte, om saadan en Opførsel imod en
dydefuld Pige var tilladelig, og om hun vel var værdig til
hans Kierlighed, ifald hun fordrog dette? Disse Ord og hen¬
des fortørnede Aasyn foraarsagede, at han lod være, og be¬
fandt at hendes Dyd var ikke saa let at overvinde. Men da
han bad hende om Forladelse for hans Næsviished, og skiød
Skylden paa hans heftige Kierlighed, blev Freden imellem dem
snart sluttet paa nye igien. Min Fortælling skulde blive for
vidtløftig, dersom jeg skulde opregne alle de Rænker, som
Sylvius anvendte, for at naae sit Øyemeed. Det maae være
nok, naar jeg siger, at han har betient sig af alle de Midler,
som en Person er i Stand til, der er øvet i, at forføre Fru¬
entimmer. Men da han fornam at ald hans Underfundighed
var forgieves, og at han enten maatte slaae hende af hans
Tanker, eller ægte hende paa en lovlig Maade, saa besluttede
han at bedrage hende under Ægteskabs Skin. Han forsikrede
hende ved den første Besøgelse derefter, at det aldrig havde
været hans Tanker, at fornærme hendes Dyd, men at han
ikkun ønskede, at forbinde sig med hende til ævig Tiid. Hun
veed, sagde han til hende: at jeg besidder saa stor Formue, som
man behøver til et lyksaligt Liv. Men jeg har en Moder, som sy¬
nes, at intet Fruentimmer er rigt og fornuftigt nok. Denne u¬
lyksalige Indbildning har altsaa holdet mig tilbage, at jeg hid¬
indtil ikke har tordet fortalt hende noget om min elskeligste Ma¬
riane. For resten er huu den beste og ømmeste Moder. Hun
staaer allerede med den ene Fod i Graven, og skulde aldrigt
tilgive mig, om jeg ægtede nogen imod hendes Villie. Mit
Liv er mig altsaa en Byrde, og jeg seer intet Middel til at
opnaae min Lyksalighed og min Moders Rolighed, uden ved
et hemmeligt Ægteskab med hende, min Elskværdigste.
Mariane tog imod dette hemmelige Ægteskabs Tilbud.
Hun vidste at et Giftermaal som skeer i Stilhed er ligesaa
kraftigt, som det hvortil giøres store Anstalter, og at saadan¬
