167
Huus kunde derover lettelig faae en Skamflek paa sig. Hvor
tungt var dette for et Fruentimmer, som var dydigt, og som
skyede det, hvilket man troede hende til, verre end Døden.
Hun beraabte sig paa sin Uskyldighed; men dette Forsvar gjor¬
de lingen Eftertryk hos denne Ubønhørlige. Hun blev over¬
vældet med saa heslige Bebreydelser, at en Person, der hav
de været mindre Samvittighedsfuld end hun, meget let vilde
have aabenbaret Sandheden i den heele Sag. Men Erin¬
dringen af hendes Pligt, som hun meente at være Sylvius,
skyldig, der havde befalet hende at tie med deres Ægteskab,
som med en stor Hemmelighed, holdt hende tilbage i det faste
Haab, at hendes Uskyldighed skulde dog med Tiden engang bli¬
ve aabenbare. Dette Haab giorpe hende fuldkommen sterk,
baade til at bære hendes nærværende saavel som hendes tilkom¬
mende Uheld med megen Taalmodighed. Hendes Ungdom,
Stand og Godhed, samt hendes Høflighed, hvormed hun
hidindtil havde forekommet enhver i Huuset, udvirkede dog
endelig saa meget, at man lovede hende at ophøre en Kone,
hos hvilken hun kunde blive saa længe, til hun havde været
i Barselseng, men siden maatte hun ikke falde hende videre
besværlig. Dette Tilbud var Mariane alt for kiert, at hun
skulde have forsømt at aflegge sin Taksigelse derfor. Man
bragte den Sag i Rigtighed med den omtalte Kone, og Ma¬
riane trakte ind i sin nye Boelig omendskiønt ikke uden største
Bekymring. Hun havde nu den største Aarsag til at være u¬
taalmodig, siden hun intet Brev bekom fra Sylvius. Hende
Forløsnings Tiid nærmede sig, og hun blev Moder til 2
Sønner. Dette giorde hende virkelig opmærksom, at han
bekymrede sig saa lidet om hendes Omstændigheder, da det
dog gandske og allene stod til ham, og i hans Magt at
kunde hielpe hende.
Man forestille sig engang hendes bedrøvede Til¬
stand -- - - - e
-- uden Mand, uden Slægt, uden
Venner, uden Trøst --- - - - - - - - men hvor ringe
og liden var dennr Sorg, imod den, som endnu forestod
hende?
En Pige havde hiulpet hende til Sengs, men denne
Pige gik bort selvsamme Nat, og bortstial fra Mariane
alt det hun eyede. Hun lod hende ikke beholde det ringe¬
