171
ham i en tærende Sygdom, og hans Tanker forandrede sig
ogsaa med hans Sundhed. Alle de Ting, hvilke han til¬
forn havde anseet, som lystige Puds, bleve nu betragtede
af ham, som vederstyggelige Laster. Saasnart han kunde
taale at age, reyste han til sit Gads, hvor han forefandt al¬
le Marianes Breve. Han forbausedes over hans nederdræg¬
tige Bedragerie, som han havde begaaet imod denne oprigti¬
ge Person, og skrev strax Svar paa alle hendes Breve, hvor¬
udi han med de bevægeligste Ord bad hende, at hun skulde væ¬
re røelig og fornøyet. For nu at sætte dette desbedere i verk,
søyede han en Vexel paa 1000 Rixdaler dertil. Dette Brev
blev leveret i det Huus, hvor Mariane havde født hendes to
Børn. Den gamle slemme Kierling brekkede Brevet af Nys¬
gierrighed, og Jndholden foraarsagede, at hun fortrød den
Grumhed, hun havde udøvet imod Mariane.
Sylvius blev imidlertid daglig svagere. Lægerne tvio¬
lede om hans Opkomst, og han mærkede meget vel, af deres
Ansigter, som vare omkring ham, at der var ikkun i lidet
Haab tilbage for ham. Hans Sygdom blev ogsaa heftigere,
da han intet Giensvar fik fra Mariane. Maaskee, sagde
han under mange Taare, maaskee hun er omkommet forme¬
delst min Ondskab, og det nederdrægtigste Menneskes Grusom¬
hed! Gud! o Gud! hvilket Uhyr af Nederdrægtighed vilde jeg
blive i Verdens Øyne, ifald denne vederstygelige Hemmelig¬
hed blev opdaget! Var det ikke nok, at jeg havde skildt hende
af med hends Uskyldighed? Skulde jeg ogsaa blive deres Mor¬
dere, der havde mig for deres Væsen at takke? Ald muelig
Skrek og Angest ledsagede disse Tanker, og han begyndte at
fortvivle om den ellers uendelige Guds Barmhiertighed. Naat
han fik den mindste Rolighed, var hans eneste Ønske, at
Mariane endnu maatte være i Live, og at han maatte komme
til at giøre hende Fyldestgiørelse for hendes Uskyldighed og
Elændighed. Ved saadan Fyldestgiørelse haabede han endnu,
at faae Syndsforladelse. Men hvor er den Uskyldige? sagde
hæn. Hans Samvittigheds Angest blev alle Øyeblik større.
Han besluttede at fortælle og aabenbare den heele Sammen¬
hæng for sin Moder. Hun blev forbavset over denne Ond¬
skab. Hun trøstede ham, og billigede hans Fortrydelse og
Beslutning at lade opsøge den betrængte Mariane. Han
sendte et Bud til Staden, uemlig den samme hans troe Tien
