173
pe legge en Miilveys deraf tilbage om Dagen. Hvilke Bebreydel¬
ser maatte hun ikke mange gange taale underveys, naar hun bad
nogen om en Almisse eller et Stykke Brød. Hun kunde som
oftest neppe med megen Nød faae Lov til at ligge i en Lade om
Natten, hvor hun maatte legge Børnene ved Siden af sig i
Halmen. Det var gandske faa, som begegnede hende venlig.
Hun blev overalt holdt for en liderlig Qvind. Hun fandt ikkun
Medlidenhed hos gandske faa Mennesker; og det havde ikke
været hende mueligt, at holde det længer ud paa denne Reyse,
der som ikke det almægtige Væsen, der i den største Nød er os
altid nærmest, havde ikke nu vederqvæget hendes for smægtede
Siel, og belønnet hendes Dyd. Hun havde først lagt den
halve Vey tilbage, da hun allerede var bleven saa udmaattet,
at hun maatte meere krybe end gaae. Hun havde ikke saa man¬
ge Kræfter, at hun kunde bære begge Børnene, hvorover hun
maatte legge det ene ned paa Jorden, saa længe hun bar det
andet et Stykke Veys frem, og derpaa lagde hun det ned, og
gik tilbage efter det andet. Ved dette Middel blev nu vel hen¬
des Byrde nogenledes lettet, men hendes Vey blev ogsaa for¬
dobblet. Hun gik barfodet, og havde den Ulykke, at hun
traadde en skarp Steen eller et Stykke sønderbrudt Glas ind i
Foden paa sig. Hun satte sig derover ned bag et Torngierde.
Dette Saar blødde heftigt, hun græd bitterlige Taare, tørre¬
de Blodet af, og viklede en gammel Pialt omkring Foden,
som hun tog ud af sin Bylt, hvorudi hun bar al hendes For¬
mue og Eiendom med sig, for sig selv og sine fattige smaa
Børn. Hun troede ikke, at der var nogen anden, der saae
hende eller hvad hun foretog sig bag dette Torngierde, end
Guds alseende Øye; Men just da hun var bleven færdig med
at forbinde sig, og havde givet hendes Børn at die, og just
vilde give sig paa Veye igien, kom en Tiener og talede til hen¬
de. Han sagde: Min Herre og Frue har seet, at J er i slette
Omstændigheder; De lader Eder ved mig bede, at J skal kom¬
me til dem, og faae nogen Vederqvægelse. Hun løftede sine
Hænder op imod Himmelen, og med bare Sukke viiste sin
Taknemmelighed. Tieneren tog begge Børnene paa sine Ar¬
me, og hun fulgte langsom haltende efter ham til et nær der¬
ved liggende Sommerhuus. Herren og Fruen havde et fromt
og medlidende Væsen i deres Ansigter. Fruen giorde adskillige
Spørsmaal til Mariane: Hvorfra hun kom? Hvor hun agte¬
de sig hen? og hvorledes hun var kommen i disse elændige Om¬
