176
ald Forsigtighed for at skiule hendes Ankomst, paa det at det
som han saalænge, og saa hæftigt havde ønsket, ikke skulde for¬
mere hans Sygdom. Man gav ham Haab, at hans elskelige
Mariane kom nu snart. Efter en kort Tiid bestyrkede man
ham i dette Haab med fleere Omstændigheder. Endelig førte
man Mariane ind til ham, paa hans Forlangende, hvorover
han paa nogle Timer reent blev sine Sandser berøvet, da han
fik hende at see.
Mariane forskrekkedes paa det hæftigste, da hun saae
ham i saadanne Omstændigheder, omendskiønt hun for i vey¬
en vidste, at han var farlig syg. Det er umueligt at beskrlve
den Kummer og Smerte, som Sylvius lod see, da han kom
til at tale igien, og hans heele Opførsel tilkiendegav en usmin¬
ket og oprigtig Kierlighed baade til hende og begge Børnene.
Marianes Svigermoder tænkte imidlertid paa de Vel¬
ninger, som ædelmodige godgiørende Mennesker havde beviist
imod Mariane. Den stormodige Fætter, som havde antaget
sig hende, i hendes elændige Omstændigheder paa hendes be¬
sværlige Reyse, fik den redeligste Taksigelse, og hans Gemahl¬
inde blev paa Timen ved en Express oversendt den skyldigste
Tak, samt en meget kosthar Ring. Den Pige som havde hiul¬
pet Mariane, da hun var forladt af ald Verden, og af Med¬
lidenhed givet hende sin heele Formue, som bestod af 5 Mk.
blev indbudet at komme til Sylvii Gods, for sammesteds at
blive gift med en ærlig Landmand, og man forærede hende to
tusinde Rixdaler til Udstyr.
Dagen efter forlangede Sylvius om Morgenen tidlig,
at Præsten vilde behage at komme til ham. Da han kom, var
Sylvius saa ærlig at han aabenbarede for ham alle de Omstæn¬
digheder, som vare forefaldne ved hans Vielse med Mariane.
De Tilstædeværende forskrekkedes over hans Tilstaaelse, og Mo¬
deren paastod med grædende Taare, at Sylvius skulde i disse
sidste Øyeblik af hans Lives Tiid rekke Mariane sin Haand,
og hun bad med taarefulde Øyen, at Præsten vilde vie hen¬
des Søn og Mariane tilsammen, som ogsaa strax skeede.
Derpaa fornam Sylvius at Døden nærmede sig. Han
giorde strax sit Testamente, hvorudi han testamenterede hans
Mariane en standsmæssig Udkomme. Hans førstefødde Søn
testamenterede han sit adelige Gods, og sin yngste Søn 5000
Rdlr. aarlig Jndkomst.
Da han nu altsaa havde fastsat og indrettet alle hans
fordiske Sager, saa overgav han sig fuldkommen til en alvorlig
Denvendelse, og døde i det han overlod sig i den almægtiges Villie,
