Spionen.
No. XXIII.
J¬
eg behøver ikke at betænke mig paa at giøre nogen Und¬
skyldning, hvorfor jeg saa sildig overleverer disse Nyt¬
Aars Tanker til mine Læsere. Det er enhver vitterligt, at
man i disse Dage hverken kan skrive eller læse, men bare øn¬
ske. Jeg har endogsaa havt den bedrøvelige Efterretning, at
siire Personer har, for bare Nyt=Aars Ønskers Skyld, forglemt
at betale deres Vexeler. Alle ønsker. Herren i Kareten ønsker
i det samme Øyeblik han lader Vindvet falde ned: Hans øn¬
sker paa Bukken, og Tieneren bag paa. Solicitanten giør
Ønsker til sin Patron, og jeg veed ikke, om nogen af dem
bander i deres Hierter. Mangen Søn ønsker sin Fader et
langt Liv, men dog saae Sønnen gierne, at Faderen vilde jo
før jo heller lade sig begrave, efterdi han er rigere end Søn¬
nen. Forælderene ønsker deres Børn ypperlige Dyder; men
naar Aaret er omme, saa seer de fleeste at deres Ønsker har
været forgieves. De Fattige faaer ligesaavel Nyt=Aars Øn¬
sker som de Rige. Man ønsker Velsignelse over de Fattige;
men dog alligevel bliver de arme, og det er maaskee got, at
de ikke bliver Rige. Det er ligesaa stor en Feyl, at man øn¬
sker de Fattige Rigdom, som naar man ønsker de Rige Fattig¬
dom. Man ønsker alle unge Gifte Koner Børn, men man
glemmer at ønske dem Lykke til Optugtelsen. Alle ugifte Fru¬
entimmer ønsker man Mænd; men hvad for Mænd? Man
veed, at en god Mand er rar. En Jomfrue eller Enke kan i
en Hast faae en Mand, men saadan en, med hvilken hun de
fleeste Tiider er meget slet tient. Mangen en Datter ønsket
sin Moder paa Nyt=Aars=Dagen, at hun endnu maae leve i
mange Aar; men dette Ønske giør Datteren ikkun til hendes
strenge og fornuftige: Moder, naar det er Nyt=Aars¬
Dag. En Brudgom ønsker sin Brud at deres Kierlighed maae
