178
vedvare til Ævigtid. Brylluppet staaer derpaa den 20 Jan.
og den første Uge i Fasten ønsker han, at han var bleven u¬
gift. Saldaterne ønsker sig en Campagne, og naar deres øn¬
ske er opfyldt, saa ønsker de sig ofte at komme til at ligge i
Vinterqvarteer. Søemanden glæder sig over det Ønske, at
saasnart Jisen er smeltet, skal han komme til at seyle, og
snarere er han ikke kommet ud paa Søen, førend han ønsker
sig jo før jo heller at kunne løbe ind i Havn igien. Præsten
ønsker, at hans Menighed maae ved hans Formaninger og
Underviisninger i dette Aar blive dydigere og frommere;
Meenigheden ønsker det samme, men den bliver dog ved det
gamle. Men jeg troer ogsaa, at dersom alle Ønsker bleve op¬
fyldte, saa vilde der skee en stor Forandring paa vor Jordklode.
Høystærede Læser, Hvad skal jeg nu ønske? Fred!
Fred paa vore Marker! Fred paa Søen! Fred i vo¬
re Huuse, Fred i heele Europa!
O, at dette 1759 Aar maatte tilbringe os Fred!
Heldtene i vore Tider ønsker selv det samme, og det af
billige Aarsager. De har stridet som Løver, for at sætte Fre¬
den paa Fvde igien; men de har endnu ikke kundet forvandle
disse blodige Optog til saadanne, hvor Fred og Enighed kys¬
ser hinanden.
Den første Dag af dette Aar lader os endnu staae i
Tvivl, om vi kunde giøre os noget Haab om Fred i Aar. De
klogeste Mænd kunde endnu ikke bestemme nogen Vished om
Fred, Alle udruster sig, for med Mod og Magt at gaae de¬
res Fiender i Møde, og man forventer allerede at see forskrek¬
kelige Stæder hvor Trefninger ere holdte, som ligger fulde af
døde Kroppe. De prægtigste Stæder vente paa deres Forstyr¬
ring, og Jndbyggerne i samme paa deres visse Fattigdom.
Kan vel nogen Jndvaanere i Tydskland giøre et høyere og
større Ønske, end at ønske Fred, o, maatte dog dette Ønske
blive bønhørt af den Almægtige!
