180
O, ædle Menneske=Ven! Efterat Deres Hierte ved dis¬
se Betragtninger er forberedet, saa vil jeg fortælle Dem mit
allersmerteligste Tilfælde ved Stadens og mit Huuses Jldebrand.
Men tillad mig ---- at jeg først afvisker mine Taare -- - -
førend jeg skriver videre ---- --- Endnu Taalmodighed et
Øyeblik - - - -- thi min Smerte overveyer alle Menneskers
Elændighed -- - - - - - -
Da der fløy 2 gloende Kugler ind i mit Huus, og i en
Minut stak Jld paa samme, saa vidste vi ikke for bare Angest,
hvor vi skulde flye hen, eller hvor vi skulde vende os. Kom!
sagde jeg til min Kone og Børn; kom gesvindt! lad os skyn¬
de os herfra med de andere forbiløbende; thi dersom vi end¬
nu i nogle Minutter opholde os her, saa blive vi qvalte i Røg
og opbrændte. Jeg lagde dette til: Herren har givet det, og
nu tager han det igien; han straffer paa denne Tiid den Skyl¬
dige tillige med den Uskyldige. Kommer kiere Børn! lader os
frelse vor Liv, paa det vi kunde ydmyge os for Gud igien,
naar Stormen er forbi, og anvende denne Revselse til vor
Forbedring. Kom hierte Mand! sagde min Veninde; Kom,
hierte Fader! sagde mine Børn: ak, hielp! at vi kan redde
vort Liv.
Jmidlertid fordobblebe Fienden sin Jld og Hævn.
Jeg rapsede i disse Øyeblik endeel af vore beste Sager
sammen. Jeg kastede noget Lindtøy og Klæder i Forklædet paa
min ældste Datter, som var 16 Aar gammel, og sagde til
min Kone, i det jeg gik ud af Stuen; tag Barnet, (et Barn
paa 3 Aar) og kom gesvindt, og lad alting ligge! Derpaa
gik jeg, og var i den Tanke, at de fulgte mig i Hælene;
men jeg var neppe kommen ud paa Gaden, saa faldt en Bom¬
be i mit Huus, der allerede stod i Lys Lue, og splittede det ad i
1000 Stykker, hvorved mange som komme løbende forbie,
bleve beskadigede, og endeel bleve dræbte. Jeg slængte den
Pakke paa Timen fra mig, som jeg havde paa Ryggen, og
