182
Sæt De sig engang i mit Sted, hvor en Mand og Fa¬
der vil af Asken udgrave hans dydige Kones og elskelige Børns
fra Jlden overblevne Hierneskaller og Been; hvor han betrag¬
ter sit Huus og Hiem og ald sin Eiendom at ligge i Aske, og
seer intet videre end Røgen deraf. O, skrekkelige Dag, som
Herren har gjort for vore Synders Skyld! Herhid J Velly¬
stige! kommer nærmere hid! skielver! græder og betænker, at
Gud kan lade gaae mange Straffe over os; og naar J saa
har betragtet vor Ulykke, o, saa bedrer Eder! Begynder
endnu i Dag Eders Omvendelse, Om Morgenen derefter, da
det endnu neppe var blevet ret Dag, giorde jeg mig Umage for
at opsøge de overblevne Levninger af mine høystelskeligste, men
jeg fant ikke andet end Aske, paa hvilken jeg lod falde mange
tufinde Taare. o, Jammer, o, ubeskrivelige Smerte! o, u¬
hørlige Skrek, som har truffet mig og mine Medborgere!
Her søger Børn deres Forældre, og endeel Forældre deres
Børn. De Blesserede skrige endnu. Man begraver de Døde;
og de som tilforn gave andre Almisser, de tigger nu selv, paa
det at de skulde ikke forsmægte af Hunger. Jeg er en af dem,
som nu maae tigge sit Brød, og vente paa Herrens Hielp.
Dette er Beretningen om min Elændighed. Gud give os Fred!
heele Tydskland sukker i den Henseende til Gud.
Jeg forbliver &c.
Da jeg længe havde grædt over min Vens Elændighed, brek¬
kede jeg følgende Brev. Denne Ugudelige skriver
Høyædle,
Allerhøystærede Herre!
De veed allerede, at min Skrivemaade er kort og lystig.
u aa
Jeg er ikke saadan gammel travrig Gast, som Hr.
Jeg gratulerer Dem, min Herre! til Nyt=Aar, og øn¬
sker Dem det heele Aar igiennem lutter glædelige Dage og
Nætter. De veed, at jeg i en Tiid af 2 Maan eder har op¬
holdt mig paa Landet, hvor Bondepigerne snart har gjort mig
gal. Vi har i 2 Maaneder ikke andet gjort, end ædt, drukket,
