183
leet og søvet. Den dumme Lysander havde ved sine Aviser nær
bragt mig ud af ald Contenance, siden han snakkede om Fred;
dersom jeg ikke i det samme Øyeblik om Morgenen Klokken
11ve havde faaet Efterretning, at min gamle Tante var død,
hvilket jeg nu over i 17 Aar har ventet efter. Er dette ikke
en Glæde? jeg har endnu saadan en Tante, fra hvilken jeg
med første venter ligesaadan en Høflighed. Er det ikke lystigt
naar man overlever sine rige Paarørende? De veed jo vel,
at jeg er den eneste Arving. Ligesaasnart jeg havde faaet den¬
ne Efterretning, reyste jeg tillige med et par gode Venner og
mine Landsbye Piger til min afdøde Tantes Gods. Vi hav¬
de meget Spøg underveys. Jblant andet latterligt, hørte vi
at nogen slog paa Tromme. Vi spurgte en Bonde, hvad dette
skulde betyde, han svarede: at det er vor Herre som slager
paa Trommen, at hans Folk skal komme til Bords. Jeg sag¬
de til mit Selskab: lad os giøre en Besøgelse hos denne Her¬
re. J Førstningen tænkte vi, at han havde to Trommer hæn¬
gende for sig; men da vi kom ham noget nærmer, saa vi, at det
som vi havde anseet for den anden Tromme, var Herrens
Mave, som var et uimodsigeligt Vidnesbyrd paa den Rolig¬
hed og Velsignelse, som Landet kunde give af sig. Hans rø¬
de Ansigt gav vel tilkiende, at han kunde adskille de stærke
Vædsker fra de svagere; men dog kunde man mærke af hans
Ansigtes Folder, at Kræfterne havde forgaaet ham tillige med
Synden, og at han ikkun for Tidsfordriv mæskede sit from¬
me Legeme. Vi undskyldte vor Friehed dermed, at vi havde
hørt, at der skulde nogen komme til Bords og spiise, naar
han trommede, og vi truede ham, at vi denne Middag vilde
have den ære at være hans Giester. Jngen var gladere end
denne Herre Han førdte os ind i et Kammer. Her hængte
iblant andre Nurnbergiske billeder, Oberste Mentzel med en
truende Miine, som havde været saa forskrekkelig for de Franske.
Hvad got hører De om Fred? sagde denne Herre. Det var
en fordømt Streg for mig, dersom vi skulde faae Fred; saa
vidste jeg ikke hvor jeg skulde blive af med mine 110 Sviin.
Hans Huusholderske bragte imidlertid en Flaske Brændeviin
ind, paa omtrent 5 Potter, og han drak os tappert til. Han
bad at vi skulde blive hos ham til følgende Morgen; han
vilde paa Timen lade hente Præsten og Amtsskriveren, samt
deres Koner og Døttre, og Klokkeren skulde strax indfinde sig
hos os med sin Fjol - - - - - - -
--Vagnen, er færdig?
