184
raabte Kudsken. Derpaa stillede Verten sig i Døren med den
ene Tromme, og vi havde megen Umage for at slippe for¬
bi ham.
Derpaa kom vi den anden Dag til min døde Tan¬
te, og man overleverede mig strax hendes Testamente;
alting var vel forseglet, dog sagde Forvalteren mig, at
der laae meget Rug paa Loftet.
Altsaa besluttede jeg paa Timen at skrive Dem til,
og for det første at give Dem 1400 Tønder Rug i Com¬
mission at sælge for mig; men dog alligevel Penge strax.
Paa nærværende Tiid gielder Rugen brav, og man er ban¬
ge for, at Krigen skulde ophøre, hvilket var snoeret imod min
Villie. Gifte mig giør jeg nok ikke; jeg er ingen Elskere
af de smaa Børns ubehagelige Sang. Skulde det hænde
sig, at der om nogle Aar skulde blive Fred i Tydsklaud,
saa vil nok fem Piger komme til at behielpe sig med en
Mands Person. Maaskee jeg da giør en Reyse derhen,
men endnu har jeg i det ringeste Forraad paa et Aars Tiid.
Kom snart at besøge mig; men lad alle Bekymrin¬
ger blive hiemme. Bring et glad og fornøyet Ansigt med,
og betænk, at jeg paa denne Tiid ikke engang kand for¬
drage en tvetydig Miine. Giør sig nu nogen Umage an¬
gaaende Rugen! og tænk engang, hvilken stor Skade jeg
maatte tage, ifald der imod Formodning blev sluttet Fred &c.
Jeg havde megen Møye for at faae dette Brev i¬
giennemlæst. Ak! sagde jeg: du Ugudelige! dersom du, li¬
gesom min Ven, havde seet Kone, Børn, Huus og Gaard
at fortæres af Jlden, da skulde du, saafremt dit ugude¬
lige Hierte havde mindste Følelse, paa denne Nyt=Aars¬
Tiid udgyde de bitterste Taare, frygte dig for Almagten,
og omvende dig.
4
