Spionen.
No. XXIV.
M¬
in Herre! sagde Ambrosius her er allerede to Breve i¬
gien. Jeg brekkede det ene og læste;
Herr Fætter!
Jeg skulde vel gratulere dem til Nyt=Aar, men de fortie¬
uer det ikke. Aarsagen er fordi de lader sig fordre ud, og ik¬
ke møder paa den bestemte Plads. Er det Honnett? Hvorle¬
des kommer De til saadan Contenance? Det klæder dem jo li¬
gesaa got, sam en Soldat under Borbet. Vor heele Familie
har faldet i Forundring og ærget sig over saadan Hr. Fætters
slette Opførsel. Vi har for deres Skyld igiennemlæst alle
nye Ugeblade, men ikke fundet det ringeste Forsvar for Dem.
Hr. Svoger Trampelmann har slaaet til Veds om 10 Rdlr, at
der i saadan Henseende var anført nogen Anmærkning i Spi¬
onen, men aldeeles ikke. Auditeuren tager Deres Partie,
og holder med Dem. Han siger: at jeg roser hans Koldsin¬
dighed; han giør virkelig meget fornuftigere end hans Veder¬
part. Men Hr. Fætter! Burde man vel i saadan vigtig
Sag bruge Kolsindighed og Fornuft? J det ringeste kunde in¬
gen af vor Familie giøre Dem det efter. Vi har alle d et
Haab at De revangerer sig. Jeg forbliver &c¬
Vær kun ikke bange. Jeg skal nok passe paa at holde min
Fiende fra Livet af mig. Saa meget veed jeg; at han ikke
fordrer mig meere ud. Dette maae dog have sine Aarsager i
Det andet Brev.
Min Herre!
Jeg forsikrer Dem, at dersom det var mueligt, at min
Moder kunde føde mig endnu engang til Verden, og det skul¬
det skee, saa vilde jeg med Hænder og Fødder sætte mig deri,
mod, naar jeg vidste, at jeg i den tilkommende Tiid skulde
