183
Jh! Monsieur Talander! er De der? Min ældste Søn
har allerede for fiire Uger fortalt mig, at De var kom¬
men hiem igien -- - - - - - -
Siden Deres Naade var udreyst, saa har jeg ikke kun
det havt den Naade, at giøre dem min skyldigste Opvartning,
men nu tager jeg mig den underdanigste Friehed -- - --
(Jeg blev admitteret til Haandkys, da hun havde sat sig i en
Fløyels Lehnestoel). Nu! hvorledes gaaer det? sagde hun:
en heel Hob nye Moder bragt med sig? Talander!
Min Engel! sagde hendes Gemahl: Monsr. Talander
søger om en Betiening; som jeg dog ikke kand skaffe ham¬
Jeg er bange for, at han ikke skulde blive lykkelig udi samme,
Hvad meener hun, min Engel? om vi antoge ham til Hov¬
mester for vor lille Carl, siden jeg ikke tør foreslaae ham til
den omsøgte Tieneste. Min Engel! sagde den naadige Frue:
det er nødvendigt, at vi maae antage saadan en Mand; men
du veed at vi maae vel betænke vore kiere Børns Opdragelse,
og see os for. Havde jeg lydt dig ad, og fulgt dit Raad i
Fritzes Opdragelse, hvad havde der da vel blevet af ham?
Er det ikke sandt min Engel! jeg skal nok selv viide at optng¬
te og opdrage Børnene, naar de først ere komne til Verden
og blive store. Monsr. Talander, har De lært smugt at
dandse i Paris? a propos! De har jo været i Neapolis; har
De lært got at synge?
Ney aldeeles intet! min naadige Frue!
Aldeeles intet! sagde hun. (hun forundrede sig)
Har De da ikke været paa Opera i Florentz og Venedig?
Ney naadige Fru:!
(hun saae stivt paa sin Gemahl)
Min Engel! Monsr. Talander er saa god og under os
nogen Tiid at at betænke os udi, for at udvælge ham, som
Hovmester for vor lille Carl. Jeg beder ham, Monsr. Ta
lander, at han vil have Taalmodighed til førstkommende Lø¬
