verdag, saa skal han faae fuldkommen Beskeed om denne vig¬
tige Sag.
Min Engel! saade hendes Gemahl: men dersom Fritz
i tilkommende Aar skulde reyse, var da ikke Herr Talan¬
der den dueligste Mand, der, som Hovmester, kunde følge
med ham?
Allerkiereste Engel, hvorfor vil du lade Fritz reyse ud i
Fremmede Lande, Han kan jo lære alting her hiemme, hvad
han behøver at viide sin heele Lives Tiid. Man har jo her
hos os de allerdueligste nye udenlandske Mestere i Videnska¬
berne, som kan danne en ung Herres Lykke i disse Tider; og
Fritz har jo saadanne Naturalier, at han snart overgaaer si¬
ne Mestere. Jeg var tilfreds, at jeg i det ringeste var Mo¬
der til 10 saadanne artige Drengebørn.
(Den gamle Herre giorde ved denne Leylighed tre
tvetydige Miiner.
Giør de gode Vers, Hr. Talander?
Herudi retter jeg mig efter den beste Smag. Det Tom¬
me, Jntersigende, og det som kaldes Fyldekalk i Vers, er jeg
en hadere af, af yderste Magt. Desuden veed jeg, at et
Riim i denne Tiid er ikkun en slet Recommendation.
Skriver De gode Bøger?
Jeg vogter mig i det jeg skriver, at Skrifterne ikke skal
være skadelige for gode Sæder, men at jeg kan forestille Dy¬
derne elskværdige og Lasterne vederstyggelige.
Jer er bange, Hr. Talander, at De maae sulte ihiel
ved deres Skrivning, siden De endnu ikke har nogen Betie¬
ning. Kunde de ikke blive Avisskriver? (til hendes Gemahl.)
Min Engel! du veed at jeg gierne læser noget klygtigt og find¬
rigt, derover har ogsaa Amtskriveren tilsendt mig en Nyt¬
Aars Liste paa de udi det forrige Aar Døde, Fødde og Æg¬
viede. Paa denne Liste er en nye Opfindelse trykt bag efter
hvorudi den ældste Bedemand (siden han nødvendig maae kien¬
