Spionen.
No. XXV.
Pasquinata.
P¬
asquin skal have været en Skræder i Rom, som har ta¬
get sig den Frihed paa en skiemtende Maade at sige Sand¬
hed om enhver. Andre giver for, at Pasquinus har været
en Fegtmester, som hans Postyr synes ogsaa at udviise, saa
vel som det der staaer lige over for ham, der uden Tvivl skal
afbilde hans Contrapart. Denne Mening stadfæstes af gam¬
le Pergament=Breve. Saa meget er vist, at Franciscus Ur¬
sinus har ladet opsette dette billede midt i Staden paa en of¬
fentlig Plads, hvor man derefter har fundet Behag i at klii
ne alle Slags Skandskrifter, paa det at de skulle blive vidt
og breedt bekiendte. Det maa nu dermed henge sammen hvor¬
ledes det vil, saa er det dog at forundres over, at der blev
ikke i saa lang Tiid funden nogen, som søgte Leylighed til
at afskaffe saa skadelige Beskiemmelser, og lade bemeldte Pas¬
quin borttage.
Man læser vel, at en Pave var engang til Sinds at lae
de denne vanskabte Steen kaste ud i Tyberen; men man raa¬
dede ham derfra, paa den Grund, at Pasquinus kunde bli¬
ve vreed derover, og tage verre afsted under Vandet, end oven
paa Jorden, hvorfor han lod ham blive staaende paa sit Sted.
Aarsagen blev ogsaa tilkiende givet: at dersom Pusqvisus
sagde Sandhed, saa kunde det aldrig mishage nogen,
men enhver maatte høre det med Fornøyelse og rette sig
derefter: Forebragte han derimod Løgn, saa kunde man
allerhelst igiendrive det ved et lovligt og berømmeligt
Levnet, og ved en redelig Opførsel og Omgang.
Pasquiller og Skandskrifter ere ellers overalt utillade¬
lige, og der er ingen Republigue som approberer dem. Men
øfte faaer de beste Moralske Levnets og Forholds Regler ufor¬
