194
tient dette vederstyggelige Navn. Man har hørt heele Fa¬
milier at blive satte i Harnisk, over en eller anden Moralsk
Piece, hvorudi de har fundet deres Caracteer afpenslet, i
steden for at skiule det som ikke endnu var alle vitterligt, ved
at forbedre de Feyl, hvis Heslighed de nu saae saa meget ty¬
delig ere afmalede.
Vi har et gemeent Orsprog: at naar man slaaer i¬
blant en Flok Hunde, saa piber den som man rammer.
Og dette Ordsprog synes dog at hænge af Moralen, som er
almindelig, og taler til alle de Lastefulde med haarde Ord og
disse ere desverre ikke en liden Flok. En Pasquil derimod
nævner Personer, og kand lig esaavel udføres med Pensel og
Gravstikker, som med en Pen.
Vi har Exempler nok i Historien paa saadanne Skand¬
skrifter, hvis Autor aldrig tør komme for Lyset, naar deri¬
mod en Forfatter af en eller anden Slags Moral, aldrig und¬
seer sig ved, at fremstille sig for alles Aasyn, naar det ud¬
fordres, endskiønt han til en Tiid ønsker at være ubekiendt,
hvortil han gierne altid har fleere end en Aarsag.
En af Paverne, som var af ringe Herkomst, havde en
Søster som var Vaskerkone, hvilken han gjorde til en Grevin¬
de; derover kom der en Seddel paa Pasquino af dette Jndhold:
Paulus; Kiere Broder Peder, hvi lader du ikke
vaske din sorte Skiorte?
Petrus; Naar vaskerkoner bliver Grevinder, siden
ville de ikke vaske meere, eller arbeyde
for Betaling.
Paven lod udlove nogle tusinde Kroner til den, som kun¬
de opdage Autor til denne Samtale, hvorover der Dagen ef¬
ter blev funden en anden Seddel paa Pasquin, med disse Ord:
Broder! det kan ikke faaes at viide, som du forlanget;
thi der er ingen fleere der veed det end jeg selv.
Om Pave Urban den VIII. blev der skrevet mange saa¬
danne Pasquiller. Da han i mange Aar sad paa den Pave¬
