196
Hvilken Allarm reyste sig ikke i fordum Tiid af cu Ma¬
lers Satyriske Pensel. Denne blev betalt for at afmale
Himmerig og Helvede i en Kirke, som han ogsaa paa det
kunstigste giorde, og forestillede Helvedes Jld i fæle Flammer¬
som sprudedes ud af en Drages Strube, i hvilke man saae nog¬
le af hver Stand med saadanne Trek afmalede, at man kunde
kiende den forsmædelige Pine af deres Ansigtes Lineamenter,
Nu havde Maleren iblant andre Personer afbildet en Cardi¬
nal i Helvedes Lue, og enten det var skeet med Forsæt eller
af en Hændelse, saa var dette Postyr saa liigt en af de paa
den Tiid levende Cardinaler, at alle Folk, som kom ind i
Kirken, kunde ved første Øyekast see, at det var den Cardi¬
nals livagtige Portrait. Dette kom omsider for Cardinalens
Øren, som paa Timen blev sat i fuld Fyyr og Flamme der¬
over, og i sit forbittrede Sind giorde Udkastning til den fæleste
Straf for den stakkels Maler, omendskiønt hans Samvittighed
sagde ham at han var ugudelig, og hans Rygte iblant alle
Folk udbredte et efter andet Vidnesbyrd om samme. Han
lod virkelig Maleren stevne, som den der i høyeste Grad hav¬
de fornermet ham. Maleren mødte, uden nogen Frygt for
Retten og blev tilspurgt: Om han havde afmalet Cardinalen
i Helvedes Jld udi Kirken.
Jeg har for Betaling, sagde Maleren, efter Begie¬
ring afmalet baade Himmerig og Helvede sammesteds, men langt
fra ikke derudi afmalet den Cardinal, som fandt sig fornærmet.
Men siden alle Folk kunde see, at det lignede Cardinalen,
saa kunde det ikke slaae feil, at han jo maatte have afcopieret
hans Portrait.
Ney, derpaa kunde Maleren forsikkre. Han havde ikkun af¬
malet et Ansigt efter det andet, uden Tanke til nogen Person.
Hvorfor han da havde givet ham Cardinals Dragt paa?
Det havde han gjort for at afskrekke saa meget meere for
Laster, da han desuden havde sat baade af begge Kiøn og alle
