Spionen.
No. XXVI.
Hr. Cantorius besøgte mig følgende Morgen, just som
den sædelige Kone og hendes ædelmodige Mand havde la¬
det frembære en meget ypperlig Frokost. Han blev med ald
Høflighed imodtagen. Jblant andre Samtaler faldt vi paa at
tale om den i forrige Tider brugelige Hospitalitet og Ædelmo¬
dighed i at beværte sine Giester og Fremmede, og Hr. Am¬
brosius sagde: Jeg kand overmaade fornøye mig, naar jeg tæn¬
ker paa de gamle Tider, da Loth gik de Fremmede i Møde i
Porten for Sodoma, og med stor Høflighed tiltalede tvende
Reysende saaledes: Drager dog ind i Herberge til Eders
Tiener og bliver i Nat! Lader Eders Fødder aftoes, og
staaer op i Mørgen tidlig og reyser Eders Vey. Men
disse Reysende vidste lige saa godt at leve, som vi nu omstun¬
der vide det. De vare ligeledes høflige. De betakkede sig,
og vilde ikke giøre Loth nogen Uleylighed, men Loth nødte dem
saa længe, indtil de droge ind til ham.
Denne Historie, sagde Hr. Ambrosius, har fra Ung¬
dom af hovet mig og min Kone, og vi giør os en Fornøyelse
af, naar vi kunde forskaffe de Reysende nogen større og bedre
Magelighed i vort Huus, end de kand faae det i Vertshuuse¬
ne. Men at vi kunde tage imod alle Reysende, som, for at
spare Omkostninger, vilde drage ind til os, det var os en U¬
muelighed.
Cantorius rystede paa Hovedet, og sagde: Da havde
man ogsaa meget at bestille. Hvad gaaer mig ubekiendte Folk
an? Min Kone har gandske Ret derudi, at jeg hverken tør
bede Bekiendte eller Ubekiendte til Bords hos mig om Dagen,
eller at blive hos mig til Herberge om Natten. Hun lukker
aldrig op for nogen om Natten, om han end skulde blive lig¬
gende paa Gaden.
